JEG ER, FØR ABRAHAM BLEV FØDT!
JEG ER, FØR ABRAHAM BLEV FØDT!
Ordene blev udtalt af Jesus i Hans ophedede samtale med lærde jøder - og kun Helligånden kan give mening til indholdet.
Jøderne kendte profetierne. De var 100% klar over, at Gud åbenbarede sig for Moses ved den brændende tornebusk med ordene: “JEG ER!” HAR SENDT DIG!”
Men de kunne ikke begribe, at denne Jesus fra Nazareth var Messias og derfor med rette kunne sige “JEG ER!” om sig selv.
Jesus havde allerede brugt udtrykket to gange i deres samtale:
Johs. 8:24,
“Hvis I ikke tror, at “JEG ER!” den, “JEG ER!” - skal I dø i jeres synder.”
Johs. 8:28,
“Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at “JEG ER!” den, “JEG ER!” - og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg.”
Tredje gang gik det helt galt. Da de havde nævnt, de var Abrahams børn, sagde Jesus:
“Sandelig, sandelig siger jeg jer: “JEG ER!”, før Abraham blev født.”
“Da tog de sten op for at kaste dem på Ham; men Jesus forsvandt og forlod Tempelpladsen.” (Johs. 8:58-59)
De vidste, at Jesus præsenterede sig som den Gud, der havde åbenbaret sig for Moses med navnet “JEG ER!”
Dette betragtede de som blasfemi, og derfor ville de stene Jesus til døde.
Jesus nåede at sige disse ord, inden Han forsvandt:
“I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.” (Johs. 8:44)
TAK GUD FOR, AT DU KENDER JESUS SOM “JEG ER!”
