
HVAD
LÆRTE JESUS SINE DISCIPLE OM TRO?
Læs
altid hele afsnittet, vers referer til.
MARK.
9-23 ”
v23 Jesus
sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.
King
James oversættelsen formulerer det sådan:
HVIS
DU KAN TRO! ALT er muligt, ordet ALT betyder, uden begrænsning!
Der
findes kun en begrænsning for ordet alt og det er vores vantro. Det
var det, som Jesu undervisning om troen gik ud på. Jesus kom til sin
fædrene by, hvor alle kendte ham, som tømmermandens søn og alle
hans søskende boede der.
MARK.
6 4-6
DA
SAGDE JESUS TIL DEM: INTETSTEDS ER EN PROFET SÅ RINGEAGTET SOM I SIN
FÆDRENDE BY OG IBLANDT SINE SLÆGTNINGE OG I SIT HJEM. OG HAN KUNNE
IKKE GØRE NOGEN UNDERGERNING DER, KUN LAGDE HAN HÆNDERNE PÅ NOGLE
FÅ SYGE OG HELBREDTE DEM. OG HAN UNDREDE SIG OVER DERES VANTRO.”
Da
Jesus gik ud af byen tænker jeg de sagde til hinanden, han som taler
og prædiker om, at alt er muligt for Gud, er ude af stand til, at
fremvise nogle mirakler hos os. Men de så ikke, at deres egen vantro
havde bundet Jesu troshænder, de havde gjort ham magtesløs.
OG
HAN UNDREDE SIG OVER DERES VANTRO.
Jesus
forkyndte at ALT uden begrænsning er muligt for den, som tror!
Jesus
sagde i Mark. 9-23 : HVIS DU KAN TRO!
Faderen
til den besatte dreng råbte: JEG TROR, HJÆLP MIN VANTRO!
Han
bekendte sin vantro.
Der
til nåede de ikke i hans fædrene by. På samme måde, som mange
syge og lidende i dag heller ikke når frem til bekendelsen af deres
vantro, når de beder, men bønnesvaret udebliver.
De
når så frem til, at Gud nok ikke ville bønhøre dem. De skulle så
leve med deres sygdomme og elendigheder, det måtte være Guds vilje.
De nåede ikke frem til, at det var deres egen vantro, der hindrede
Gud i at bønhøre dem.
ALT
ER MULIGT FOR DEN DER TROR!
Vi
må gerne erstatte ordet DEN, med mig der tror. Altså: Alt er muligt
for dig/mig der tror. Uden begrænsning. Jesus underviser mere om
troen. LUK.17 5-6 OG APOSTLENE SAGDE TIL HERREN: GIV OS MERE TRO!
DA SAGDE HERREN: HVIS I HAVDE TRO SOM ET SENNEPSFRØ, SÅ KUNNE I
SIGE TIL DETTE MORBÆRTRÆ: RYK DIG OP MED RODE OG PLANT DIG I
HAVET, OG DET SKULLE ADLYDE JER
Er
det ikke den tro der blevovergivet de hellige, da de kom til tro, du
fik ved din nye fødsel, hvem/hvad forhindrer dig i at bruge den tro?
Det
er vigtigere at tro på en stor Gud end, at have en stor tro på Gud.
Det er ikke troen man skal være optaget med, men med den, som man
tror på.
MAT.19-26
DA
SÅ JESUS PÅ DEM OG SAGDE: FOR MENNESKER ER DETTE UMULIGT, MEN FOR
GUD ER ALLE TING MULIGE.
LUK.1-37
FOR
GUD ER INGENTING UMULIGT.
Er
behovet der, så drejer det sig ikke om den store tro, men bare den
lille tro på den store Gud.
Men
det som kan hindre den lille tro er vantroen, som ikke kan se den
store Gud.
MAT.
17 19-20 SIDEN, DA DE VAR ENE, GIK DISCIPLENE TIL JESUS OG SAGDE:
HVORFOR KUNNE VI IKKE UDDRIVE DEN? HAN SVAREDE DEM: FORDI I HAR SÅ
LIDT TRO, THI SANDELIG SIGER JEG EDER: HVIS I HAR TRO SOM ET
SENNEPSFRØ, KAN I SIGE TIL DETTE BJERG: FLYT DIG HERFRA OG DERHEN,
SÅ SKAL DET FLYTTE SIG, OG INTET VIL VÆRE UMULIGT FOR JER.
Hvorfor
sker de mirakler ikke altid, når vi beder og lægger hænderne på
de syge? Vi siger ofte i vantro, det sker jo alligevel ikke her men
alle andre steder, gør vi ikke?
Jesus
taler her om en voksende, aktiv tro, ikke en død inaktiv tro. Denne
tro indebærer altid en fuldstændig overgivelse til Gud.
Når
den først er indplantet i hjertet, vil den vokse sin naturlige
vækst, som en levende organisme.
Intet
som er lovet i Guds ord, skal være umuligt for den som har en sådan
tro.
En
sådan tro er at stole på Guds åbenbarede ord og vilje.
Derfor
kan man bare vise denne tro til, at flytte bjerge, når Gud åbenbarer
at det er hans vilje, at flytte det.
Men,
uden tro, som et sennepskorn på en stor Gud er det umuligt, at blive
brugt af Gud til dette. Har du Jesus troens Ånd in dug, Den Hellige
Ånds tro?
MAT.
21 18-22 ” DA HAN OM MORGENEN IGEN GIK IND TIL BYEN, BLEV HAN
SULTEN, OG DA HAN SÅ ET FIGENTRÆ VED VEJEN, GIK HAN HEN TIL DET,
MEN FANDT INTET ANDET END BLADE PÅ DET. SÅ SIGER HAN TIL DET:
ALDRIG I EVIGHED SKAL DER MERE VOKSE FRUGT PÅ DIG! OG MED DET SAMME
VISNEDE FIGENTÆET. DA DISCIPLENE SÅ DET, UNDREDE DE SIG OG SAGDE:
HVORLEDES KUNNE FIGENTRÆET VISNE MED DET SAMME? JESUS SVAREDE OG
SAGDE TIL DEM: SANDELIG SIGER JEG EDER: HVIS I HAR TRO OG IKKE
TVIVLER, VIL I IKKE ALENE KUNNE GØRE DETTE MED FIGENTRÆET, MEN OM I
SÅ VILLE SIGE TIL DETTE BJERG : LØFT DIG OP OG KAST DIG I HAVET, SÅ
SKAL DET SKE. ALT, HVAD I BEDER OM I JERES BØN, DET SKAL I FÅ, HVIS
I TROR.”
Nu
kan vi jo så stå tvivlende over for en sådan undervisning fra
Jesus, og har stor lyst til, at diskuterer med ham. Der må være en
anden måde, at fortolke hans undervisning på. Han må mene noget ”
dybere” åndeligt med det.
Han
kan ikke mene, at vi skal tage det bogstaveligt.
Alt
vores vantro går imod den bogstavelige fortolkning.
Vi
kan måske ikke engang nå frem til, at bekende vores vantro over for
Jesus.
Alle
de manglende bønnesvar vi ikke fik, var vores vantro skyld i og ikke
dette, at det ikke var Guds vilje, at bønhøre os.
Vantroen
forblindede os i at se Guds vilje med vore liv.
Hvad
er da tro?
HEB.11-1
” TRO ER FAST TILLID TIL DET, MAN HÅBER, OVERBEVISNING OM TING,
MAN IKKE SER.”
Tro
er virkeliggørelsen af de ting man håber. Vi beder med fast tillid
indtil det manifesterer sig i den synlige verden.
HEB.11-6
” MEN UDEN TRO ER DET UMULIGT AT HAVE HANS VELBEHAG,
THI
DEN, SOM KOMMER TIL GUD, MÅ TRO, AT HAN ER TIL OG LØNNER DEM, DER
SØGER HAM. ”
AMEN.