340 TRO - PLUS ET LILLE FROMT BIDRAG!

 

• LINK

TRO - PLUS ET LILLE FROMT BIDRAG!

Dagens kapitel er. Rom 8

Læs hele afsnittet, vers referer til

Tak rent uden at du lægger noget til eller trækker noget fra

Efeserne 2:8-9,

”For af NÅDE er i frelst ved TRO. Og det skyldes ikke jer selv, GAVEN ER GUDS. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.”

Denne FRELSES-GAVE er svær for os mennesker at modtage. For det ligger dybt i os, at vi må da gøre i det mindste noget for at gøre os fortjent til frelsen - bare et “lille fromt bidrag”.

Dette “lille fromme bidrag” kan sagtens være noget, som i sig selv er både rigtigt og vigtigt. Det kan f.eks. være bøn og bibellæsning.

Det kan være regelmæssig kirkegang. Det kan være et arbejde i kirken - eller at besøge de syge. Det kan være at give et fast beløb til et forældreløst barn i Sudan.

Mange flere eksempler kan nævnes; men pointen er:

Alle disse ting er gode; men DET ER BARE IKKE NOGET, SOM BRINGER MIG SÅ MEGET SOM ET SKRIDT NÆRMERE AT VÆRE RETFÆRDIG I GUDS ØJNE.

FRELSEN ER OG FORBLIVER EN GAVE FRA GUD - SOM HAN FULDT UD HAR BETALT FOR - PÅ GOLGATAS KORS.

Den alvorlige side af sagen er, at hvis jeg tror, jeg med mit “lille fromme bidrag” kan gøre mig mere fortjent til FRELSES-GAVEN, så har jeg slået ind på en vej, der ender med FORDØMMELSE OG FORTVIVLELSE.

For tanken vil komme, fra mig selv og fra mørkets kræfter, at jeg kan da godt gøre mit “lille fromme bidrag” lidt større. Jeg skal bare bede lidt mere - læse lidt mere i Ordet, vidne lidt mere, give lidt mere til de fattige - være lidt mere taknemlig etc..

STOP DET I JESU NAVN!

For du er slået ind på en fejl vej, der fører til FORDØMMELSE.

Men Ordet siger, at I KRISTUS ER DER INGEN FORDØMMELSE.

Romerne 8:1,

“SÅ ER DER DA NU INGEN FORDØMMELSE FOR DEM, SOM ER I KRISTUS JESUS.”

amen

339 LÆNGSLEN EFTER VÆRE HJEMME HOS GUD

 

• LINK

LÆNGSLEN EFTER VÆRE HJEMME HOS GUD

DAGENS KAPITEL ER. 2 KORINTHER 5

Læs afsnittet, vers referer til.

Grud mediter dybt over Guds Ord

Vi møder nogle gange især ældre mennesker, der udtrykker at de længes efter at komme hjem til Gud. Hvad siger Biblen om det:

2. Korinter kapitel 5

v 1 VI VED, NEMLIG, AT HVIS DET TELT SOM ER VORT HUS PÅ JORDEN, BRYDES NED, SÅ HAR VI EN BYGNING FRA GUD, ET HUS, DER IKKE ER BYGGET MED HÆNDER, MEN ER EVIGT – I HIMLENE

Vi bliver ikke yngre, vort legeme bliver ikke stærkere som tiden går, tværtimod, men det gør ikke helt så meget, når vi véd, at der venter os noget meget bedre i Himlen. Vi skal få et nyt legeme, vor ånd skal få en meget finere bolig end den lerhytte, den nu må tage til takke med. Og så har Jesus til og med lovet, at der skal være mange boliger i Himlen, så vi har et sted at opholde os, som Herren selv har sørget for.

v 2 FOR MENS VI ER HER SUKKER VI AF LÆNGSEL EFTER AT IKLÆDES DEN BOLIG, VI HAR I HIMLEN

Længslen efter Himlen må fylde alle kristne. En troende, som ikke længes efter at Jesus skal komme igen, har ikke forstået, at vi egentlig er fremmede og udlændinge i denne verden. Det er ikke kun, når vi bliver ældre eller udsat lidelser, vi skal begynde at længes efter vort legemes forløsning. Denne længsel er nok mere levende i lande, hvor de kristne forfølges for deres tro. Men alle genfødte kristne skal have dette håb for øje i deres daglige vandring. Livet er kort, og det er helt sikkert, at vi skal herfra en dag, og evigheden er uden ende.

Mange kristne lever og indretter sig desværre, som om vi altid skal være her. Forventningen om Jesu komme er et sundhedstegn hos de frelste.

V 3 – SÅ SANDT VI DA IKKE SKAL STÅ NØGNE, NÅR VI ER KLÆDT AF .

Når vi aflægger vort jordiske legemes, så har Gud et nyt parat til os, et herliggjort legeme, som ikke bliver sygt, skrøbeligt eller dør. Det er ikke underlagt forgængeligheden (ej heller forfængeligheden), men lig med det herlighedslegeme, Jesus fik efter opstandelsen.

v 4 FOR MENS VI BOR I TELTET, SUKKER VI BESVÆREDE, FORDI VI IKKE VIL KLÆDES AF, MEN KLÆDES PÅ, SÅ DET DØDELIGE BLIVER OPSLUGT AF LIVET

Egentlig ønsker vi ikke at dø, uanset hvor vanskeligt livet kan forme sig, men samtidig har vi en længsel og en forventning til den dag, hvor al lidelse, sorg og smerte skal ophøre. Hvor vi ikke mere skal frygte døden, hvor ingen troende skal skilles fra hinanden, men hvor livet hersker i et evigt lys. Ingen sorg, ingen pine, ingen skrig, som Åbenbaringsbogen kapitel 21 fortæller os.

v 5 OG DEN, SOM HAR SAT OS I STAND TIL DET, ER GUD, DER GAV OS ÅNDEN SOM PANT

Gud har sat os i stand til at være frigjorte fra kærlighed til den nærværende verden. Det har han gjort ved Helligåndens gerning i vore liv. Intet menneske ejer i sig selv den kraft, som kan gøre os frie og hellige. Ånden er et pant på vores arv; pantet “indløses” den dag, vi når troens mål: det ny Jerusalem.

v 6 SÅ ER VI DA ALTID VED GODT MOD, OG VI ER DET SELV OM VI VED, AT VI IKKE KAN VÆRE HJEMME HOS HERREN, SÅ LÆNGE VI HAR HJEMME I LEGEMET

Vi taber ikke modet, selv om vi har trængsler i denne verden, det er jo kun en overgangsfase. Det som, holder os oppe, er håbet om bortrykkelsen og de dødes opstandelse. Vi er endnu ikke hjemme, og vi véd, at hvis vi taber modet, risikerer vi at give op, og så når vi måske ikke frem. Derfor er det vigtigt at til stadighed rette vort blik mod Himlen og mod Jesus. Kun derved henter vi styrke og mod til den fortsatte vandring.

HIMLEN VENTER…

JEG ER OPSTANDELSEN OG LIVET DEN DER TROR PÅ MIG, SKAL LEVE OM HAN END DØR. ENHVER SOM LEVER OG TROR PÅ MIG, SKAL I EVIGHED ALDRIG DØ.

Johs. 11:25-26

SALIGE VISHED, JESUS ER MIN HAM VIL JEG PRISE LIVSDAGEN LANG. HAM SKAL JEG EVIGT LOVE HOS GUD, HAN SOM FRA SYNDEN FRIED MIG UD

amen

338 LEV I FRIHEDEN

 

• LINK

LEV I FRIHEDEN

Dagens kapitel er Galater 3

Læs afsnittet vers referer til.

Mennesker der har oplevet friheden vender ikke frivilligt tilbage til fangenskab.

En langtidsfange, f.eks. afdøde Nelson Mandela, der sad 26 år på fangeøen Robbin Island ved Cape Town, vendte ikke frivilligt tilbage til fangenskab. Det er muligt, at han har besøgt øen efter sin frigivelse, for at se stedet med frie øjne, men han vendte ikke tilbage til det usle fængsel og kummerlige vilkår han levede under i de forfærdelige år.

Vi kan som kristne opleve friheden som forandrer, forvandler og sætter i virkelig frihed.

Er vi så uforstandige, at vi kan finde på at vende tilbage til fangenskabet?

Paulus skriver til Galaterne:

I UFORSTANDIGE GALATERE! HVEM HAR FORHEKSET JER? DET VAR JER DER SÅ LEVENDE FIK KRISTUS MALET FOR JERES ØJNE SOM KORSFÆSTET…. SKAL DET NU ALT SAMMEN KASTES OVER BORD? KRISTUS HAR KØBT OS FRI FRA LOVENS FORBANDELSE, I DET HAN TOG VORE SYNDER PÅ SIG OG SELV GIK IND UNDER DEN FORBANDELSE. FOR DER STÅR SKREVET: ENHVER SOM HÆNGER PÅ ET TRÆ ER FORBANDET. KRISTUS GJORDE DETTE, FOR AT DE VELSIGNELSER SOM BLEV GIVET TIL ABRAHAM NU OGSÅ MÅTTE GIVES TIL HEDNINGERNE (Dig og mig) SÅ VI ALLE VED TROEN PÅ KRISTUS KUNNE FÅ ÅNDEN SOM GUD HAVDE LOVET OS. Gal. 3:1-14

Der er en fare for os også, at vi i uforstandighed og mangel på åbenbarelse, kan komme til at opleve fangenskab igen.

Der er megen sund forkyndelse i kirker og ud over verden i dag, som LØFTER OP OG BRINGER FRIHED, men der er også en risiko for at vranglære, som i menigheden i Galatien fører os på afveje.

Paulus fastslår overfor menigheden, at vi ikke frelses ved at holde loven, men alene ved TRO på Jesus.

Det ved vi måske godt, men der er andre ting hvormed Satan vil forsøge at binde os på, og hindre os i at leve i den FRIHED som vi er kaldede til.

Oplever du snærende bånd, eller mangel på FRIHED – BRING DET TIL JESUS! KRISTUS HAR SAT JER FRI TIL AT LEVE I FRIHED, LAD JER DERFOR IKKE IGEN BINDE AF DE JØDISKE LOVE Gal. 5:1

”Vi overgiver vore liv til dig, igen, og beder dig hjælpe og beskytte os – så vi kan vandre i den frihed, som du har købt for enhver af os. Amen”

JEG VAR KNUGET NED AF BYRDER, TYNGET NED AF SYND OG SKAM INDTIL JESU HÅND MIG RØRTE, OG NU LEVER JEG LIVET I HAM. HAN GREB MIG, JESUS GREB MIG, OG GLÆDEN FYLDER NU MIN SJÆL NOGET SKETE, OG NU JEG VE HAN GREB MIG, OG GJORDE ALTING VEL SIDEN JEG HAR MØDT MIN FRELSER, LIVET HELT FORANDRET ER, NU HAN VANDRER VED MIN SIDE, EN SKØN OG HERLIG FREMTID JEG HAR NU HAR LIVET MÅL OG MENING NU JEG JESUS TJENE VIL. ALT TIL HAM JEG OVERLADER, OG ØNSKER HELT AT HØRE HAM TIL.

DEL til opmuntring og vær selv opmuntret.

amen

337 Jeg ønsker jer alle en velsignet lørdag i Guds nærvær.

 

• LINK

Jeg ønsker jer alle en velsignet lørdag i Guds nærvær.

Dagens kapel er. Galater 5

Læs afsnittet vers referer til.

Lad os glæde os over Jesus komme til vores mørke og fortabte verden, som verdens lys og frelser.

Lad os søge tilflugt og frihed omkring korset - hvor Jesus gav sit liv som en løsesum for os alle og ved graven - hvor Jesus stod op fra de døde og døden er besejret i Jesu Navn. Hallelujah – Amen!

Paulus´ Brev til Galaterne.

"Se, jeg, Paulus, siger jer, at hvis I lader jer omskære, vil Kristus intet gavne jer. Jeg vidner igen, at enhver, som lader sig omskære, er forpligtet til at holde hele loven. I er afskåret fra Kristus, I, der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden. For af tro forventer vi ved Ånden det håb, som retfærdigheden giver. For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed."

Paulus´ Brev til Galaterne. Kap. 5:2-6.

På gru d af Guds nådes værk i os er vi, Guds medarbejdere… —1 Korintherbrev 3:9
Vogt dig for ethvert arbejde for Gud, der får eller tillader dig at undgå at koncentrere dig om Ham. Et stort antal kristne arbejdere tilbeder deres arbejde. Kristne arbejderes eneste bekymring bør være deres koncentration om Gud. Dette vil betyde, at alle andre grænser i livet, hvad enten de er mentale, moralske eller åndelige begrænsninger, er fuldstændig frie med den frihed, Gud giver sit barn; det vil sige et tilbedende barn, ikke et vildfarent. En arbejder, der mangler denne seriøse kontrollerende vægtning af koncentration om Gud, er tilbøjelig til at blive overbelastet af sit arbejde. Han er slave af sine egne grænser og har ingen frihed i sin krop, sind eller ånd. Følgelig bliver han udbrændt og besejret. Der er ingen frihed og ingen glæde i livet overhovedet. Hans nerver, sind og hjerte er så overvældede, at Guds velsignelse ikke kan hvile på ham.

Men det modsatte er lige så sandt – når vores koncentration er på Gud, er alle grænserne i vores liv frie og under Guds kontrol og herredømme alene. Der hviler ikke længere noget ansvar på dig for arbejdet. Det eneste ansvar, du har, er at forblive i levende, konstant kontakt med Gud og at sørge for, at du ikke tillader noget at hindre dit samarbejde med Ham. Den frihed, der kommer efter helliggørelse, er et barns frihed, og de ting, der plejede at holde dit liv nede, er væk. Men husk omhyggeligt, at du kun er blevet frigjort til én ting – at være fuldstændig hengiven til din kollega.

Vi har ingen ret til at bestemme, hvor vi skal placeres, eller til at have forudfattede meninger om, hvad Gud forbereder os til at gøre. Gud konstruerer alt; og uanset hvor Han placerer os, bør vores ene højeste mål være at udøse vores liv i helhjertet hengivenhed til Ham i netop dette arbejde. "Alt, hvad din hånd finder at gøre, gør det med din kraft..." (Prædikeren 9:10).

Guds nåde og fred være med jer alle i Jesu Navn. Amen.

amen

336FAT MOD NÅR TVIVLEN MELDER SIG…

 

• LINK

FAT MOD NÅR TVIVLEN MELDER SIG…

Læs Efeser kap 6 stå fast

Læs hele kapitlet vers referer til-

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesu og stod midt iblandt dem og sagde til dem:

»FRED VÆRE MED JER!«

Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.« Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »MODTAG HELLIGÅNDEN!

Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.«

Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: »Vi har set Herren.«

Men Thomas sagde til dem: »Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.«

Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!«

Derpå sagde han til Thomas: »Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.« Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus sagde til ham:

»Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.« Johannesevangeliet 20,19-30

Thomas er gennem hele kirkehistorien blevet hængt ud som tvivleren, - den næst værste af alle disciplene, kun lidt bedre end forræderen Judas og lidt værre end fornægteren Peter.

MEN ER THOMAS I VIRKELIGHEDEN BARE SOM DE FLESTE AF OS, - PERIODISK RAMT AF TVIVL?

Det eneste Thomas havde tilbage var fællesskabet, - fællesskabet af troende i de andre disciple som også famlede sig frem, tvivlende og bange, og klamrede sig til håbet.

Det fantastiske ved fællesskabet i dagens bibellæsning er at de andre disciple ikke afviser Thomas på grund af hans tvivl, Det er sikkert at han har en plads i fællesskabet, på lige fod med de andre, selvom han ikke har oplevet det samme som dem, og på trods af at han stiller spørgsmål ved deres tro og betvivler at det de har oplevet kan være rigtigt.

(Jeg tænker lige på hvordan vi sommetider behandler de mennesker i vores fællesskaber som tænker anderledes og som stiller spørgsmål ved måden vi tænker og måden vi gør tingene på.... og beder til at der naturligvis er plads til alle i vores kristne fællesskaber)

Da Thomas endelig møder Jesus er det heller ikke med nogen bebrejdelse fra Jesus, som den Peter fik da han gik på vandet med Jesus og begyndte at synke, og fik den bebrejdende kommentar fra Jesus som lød; "Hvorfor tvivlede du ?" (Joh. 14.30-31)

Jesus kommer Thomas og hans tvivl i møde, - og giver hans famlende og vaklende tro fast grund under fødderne, - og siger på en måde til ham at det er OK at han tvivler men at det er bedre at han tror.

Spørgsmålet er hvad der skal til for os, - hvad skal der til for os før vi udbryder ”min herre og Gud” og erkender at Jesus er der for os og giver os sikkerhed? -Er det nok med de andres vidnesbyrd, er det nok med en følelse af Guds tilstedeværelse, er det nok med et bønnesvar, er det nok at se nogen blive omvendt eller helbredt – eller skal der en berøring til, og en åbenbaring fra Jesus selv, når det gælder os selv?

En ting er sikkert, - at hvis vi rækker vores hånd frem mod Jesus, selv en tvivlende hånd, så tager Jesus imod den og giver os det "bevis" vi har brug for i vores hjerte, som gør os sikre på at han er der i vore liv.

Gud velsigne dig