Translate

Søg i denne blog

torsdag den 15. januar 2026

147 ÆRE TIL GUD!

 

ÆRE TIL GUD!


Læs altid hele afsnittet, vers referer til.


David ser skaberværket og hvor underfuldt og stort det er, og han ser frelsen hvor underfuld den er. Alt det fylder David med ærefrygt og respekt overfor Gud. Vi deler fra Salme 24 i dag:


Selv Jerusalems porte og døre må ligesom løftes op for at Herren, ærens konge kan komme ind. V. 4 ”LØFT JERES HOVEDER, I PORTE LØFT JER, I ÆLDGAMLE DØRE SÅ ÆRENS KONGE KAN DRAGE IND.” HERREN ER ÆRENS KONGE.


David kalder Herren for ærens konge 5 gange i salme 24. Det er ingen tvivl om det er Jesus verdens Konge, David tilbeder, da ser du Jesus har været med helt fra begyndelsen, Jesus var ikke ukendt i GT.


Der er ingen tvivl om at Guds ære var stor og levende for David. Det er menneskets naturlige holdning overfor Guds godhed og storhed at give ham ære.

Det hebraiske ord for ære er kavod כָּבוֹד. Ordet betyder MAJESTÆT, HERLIGHED, SKØNHED, men også i overføret betydning tyngde.


Det vil altså sige at det vi giver ære, vejer tungt for os. Det er det vi ser op til og respekterer.

Et af ordene for ”at forbande” på hebraisk, betyder meget passende ”at gøre let”.

Det der vejer tungt for os, ærer vi, det vi tager let på er det vi vanærer eller forbander.

Ordet indgår også (som udsagnsord) i de 10 bud i 2. Mos. 20,12 ¨


”ÆR DIN FAR OG DIN MOR FOR AT DU MÅ FÅ ET LANGT LIV PÅ DEN JORD, HERREN DIN GUD VIL GIVE DIG.” Også far og mor fortjener ære. I Bibelen er ære en af de hoved kanaler som velsignelse flyder igennem. ”ET LANGT LIV” er iflg. Biblen knyttet til det at ”ÆRE SIN FAR OG MOR”.


Men en af de ting som vores tid ikke er god til er ”AT ÆRE”.

Æreløsheden kan ødelægge familier, relationer, virksomheder, fællesskaber og menigheder.

Mange længes dybt efter en verden med mere ære. Og måske længes vi også efter at blive bedre til give ære til andre selv.


AT GIVE OG MODTAGE

ÆRE ER LÆGEDOM. Luk. 2,14: ÆRE VÆRE GUD I DET HØJESTE OG PÅ JORDEN FRED TIL MENNESKER MED GUDS VELBEHAG!


Et af julens budskaber er at Gud som er ÆRENS KONGE bøjer sig ned og giver afkald på herligheden og æren for at frelse mennesket. Ærens konge som David ærer i sine salmer, vælger at blive født af fattige forældre, lagt i en krybbe, blive flygtning, blive tjener og dø på et kors uden menneskelig ære.


I denne verden søger man ofte efter æren på stolthedens vej, som ikke bringer liv.


MEN JESUS VISER GUD ÆRE OG MØDER OS PÅ TJENERENS VEJ 2. Kor. V. 8: DEN VISDOM HAR INGEN AF DENNE VERDENS HERSKERE KENDT, FOR HAVDE DE KENDT DEN, VILLE DE IKKE HAVE KORSFÆSTET HERLIGHEDENS HERRE


Hav en velsignet dag!

amen

146 VUNDET MED JESU BLOD

 

VUNDET MED JESU BLOD


Læs altid hele afsnittet, vers referer til, reflekter grundigt over hvad du hører og læser.



APOSTLENES GERNINGER 20,28:

HELLIGÅNDEN [HAR] SAT JER SOM TILSYNSMÆND, FOR AT I KAN VÆRE HYRDER FOR GUDS KIRKE, SOM HAN HAR VUNDET SIG MED SIT EGET BLOD


Hvad var det, der skete langfredag på en høj uden for Jerusalem, da Jesus døde?

Hvordan har det forbindelse til os i dag? Hvordan vandt Gud sig sin kirke med sit eget blod?


Korte, enkle svar på det spørgsmål slår ikke rigtigt til. Som om man i nogle få sætninger kunne definere korsets mekanik. Det kan man ikke!

Jesu død angår dig og mig. Vi er Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod.


Det vigtigste er ikke, hvordan det »fungerer«, selv om det ikke er uvæsentligt.

Det vigtigste er historien. Fortællingen. Relationen. Trofastheden. Kærligheden.

Det vigtigste er, at Jesus med sit eget kød og blod, død og opstandelse viser os sin trofasthed, sin kærlighed og sin nåde.


Man kan finde bibeltekster, der lyder, som om Guds troskab har en grænse; som om selv Gud synes, at nok er nok, og at han ikke længere vil finde sig i vores utroskab. Men korset siger noget andet! Bibelen er en fortælling om Guds ubrydelige troskab, der kulminerer på korset.


En kærlighed, der går gennem død til liv for at vinde vores troskab mod Gud nu og altid


Amen

145 VOR GUD GIVER LØFTER

 

VOR GUD GIVER LØFTER


Læs altid hele afsnittet, vers referer til.


Gud giver os løfter, ikke alt står i Bibelen, men Biblens Ord bekræfter eller afkræfter de løfter vi får personligt. Nogle gange går det måske mange år inden guds løfter opfyldes, andre gange sker det her og nu, men Gud løfter holder.




Vor Gud giver løfter, vor Gud holder ord, han ej fra sit tilsagn kan vige! Hvil trygt på det ord,

om du trænges på jord, Gud aldrig sit løfte kan svige.


Kor

GUDS ORD SOM EN KLIPPE I VEL OG I VE STÅR FAST OM END BJERGENE VIGE. SÅ LANGT, SOM DU TROR, DU SKAL FÅ AT SE: GUD ALDRIG SIT LØFTE KAN SVIGE!


Den søgende finder, den bedende får langt mere, end ord kan udsige. Ej nogen forgæves til Frelseren går, han aldrig sit løfte kan svige. Og bæver mit hjerte i smelterens ild, en trøster han er uden lige. Hans hånd er så blød og hans tale så mild, han aldrig sit løfte kan svige. De ømmeste bånd rives sønder i hast; men hist i Guds herlighedsrige, hvor alt bliver nyt, skal de heles så fast, Gud aldrig sit løfte kan svige.


BIBLEN ER FYLDT MED LØFTER FRA VORES HIMMELSKE FAR TIL DIG OG MIG.


Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.

Esajas Bog 41:10


For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb. Jeremias Bog 29:11


Lad os urokkeligt holde fast ved det håb om evigt liv, vi er kommet til tro på. Gud er nemlig trofast og holder, hvad han har lovet! Hebræerbrevet 10:23


Men de, der søger hjælp hos Herren, får ny styrke, som ørnen får nye svingfjer. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at blive udmattede. Esajas Bog 40:31


Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. Esajas Bog 43:2


Han, der kalder jer, er trofast. Han vil føre jer igennem til målet. 1. Thessalonikerbrev 5:24


Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer.1. Petersbrev 5:10


Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer.

Matthæusevangeliet 7:7


Proklamer i tro de løfter Gud har givet dig, tak Ham inden du får dem opfyldt. Vis Gud din Far din tillid og du vil få langt mere end du troede og håbede på.


Amen

144 LÆG VIND PÅ TROSKAB!

 

LÆG VIND PÅ TROSKAB!


Læs altid afsnittet vers referer til.


Triskab gælder også det helt praktiske liv, hvor du viser kærligheds barmhjertigheds gerninger over for andre.


Tiden synes nogle gange at gå meget langsomt, og dog ændres mange ting – Næsten umærkeligt på nogle områder og meget synligt på andre områder: Omgivelser, nye opgaver, nye mennesker, nye relationer, nyt arbejde etc.


Vi kender godt udtrykket ”Ude af øje, ude af sind” og sådan kan livet nogle gange desværre opleves. Det er ikke ond vilje, men det at hverdagen optager os med sine udfordringer og krav, og ja, der er jo også grænser for, hvad og hvor meget vi kan rumme.


Lad os dog ikke være for hurtige til at tilpasse os og glemme

LÆG VIND PÅ TROSKAB – VÆR TRO MOD ORDET

og det du har oplevet i dit liv med Gud, samtidig med at vi rækker ud til det nye, Gud ønsker at give os!


Vi er på vandring med Ham!

Tak Gud for dem der viste dig kærlighed gennem livet og forståelse for dig. Bed for dem der krydsede din vej eller greb ind og støttede dig da livet gjorde ondt.


BED også for familie og venner og vær tryg ved at Gud fortsat ønsker at lede dig – og bruge dig – Glem ikke dine venner og netværk i en stresset tid


Lad os også være TRO mod Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd – Lad os være tro mod det vi i vore bedste øjeblikke oplevede og fik lov til at se og opleve af Guds nåde, midt i det uoverskuelige.

Lad os altid være TRO mod ”Det gamle Evangelium”, der ganske vist kan fornyes i sin udtryksform, men ikke gå på kompromis med Ordet, der taler om synd, omvendelse, frelse, efterfølgelse, Helligånd, Jesus komme, evigt liv, etc.


LÆG VIND PÅ TROSKAB.

Gud selv er den trofaste, der ikke slipper dig og mig, når vi søger Hans hjælp.

Troskab er et gammelt ord og, bruges ikke så meget i dag. I stedet tales der om Zapper-kulturen: Prøv noget nyt, kasser det gamle, uden respekt for tidligere tiders velsignelse af Gud.

Læg vind på i skiftende tider, ALTID at have din tro forankret i Gud:


DEN EVIGT TROFASTE GUD SØG DIN LYKKE HOS HERREN, DA SKAL HAN OPFYLDE DIT HJERTES ØNSKER. OVERLAD DIN FREMTID TIL HAM, STOL PÅ HAM UNDER ALLE FORHOLD.

amen

143KONGE MAGT

 

KONGE MAGT


Det er sjældent man oplever, at en konge frivilligt giver afkald på sin magt og lever som et almindeligt menneske, væk fra al pomp og pragt. Men det var det Jesus gjorde


Filip 2:6-11: SKØNT HAN VAR SOM GUD, GJORDE HAN IKKE KRAV PÅ SIN GUDDOMMELIGE RET: NEJ, HAN GAV AFKALD PÅ BÅDE MAGT OG HERLIGHED

OG PÅDROG SIG EN TJENERS SKIKKELSE. HAN BLEV ET MENNESKE BLANDT MENNESKER.


Det er ikke til at begribe hvor stort et afkald det var, Sådan gik Jesus rundt som et almindeligt menneske, kendt med sygdom, nød og mødte mennesker med de behov de havde. Han forkyndte om Guds rige og helbredte syge.


Men det standser ikke her, for der står videre

JA, HAN BØJEDE SIG SÅ DYBT, AT HAN LYDIGT DØDE EN FORBRYDERS DØD PÅ ET KORS.


Hvem vil du gå i døden for? Jesus gjorde det frivilligt, for at vi kunne få liv ved Ham. Han slettede alt det, der skilte os fra Guds kærlighed.


DERFOR HAR GUD OPHØJET HAM, TIL DEN HIMMELSKE HERLIGHED OG GIVET HAM ET NAVN, DER STÅR OVER ALLE ANDRE NAVNE, FOR AT ALLES KNÆ I HIMLEN OG PÅ JORDEN OG UNDER JORDEN SKAL BØJE SIG I JESU NAVN OG FOR AT HVER EN MUND SKAL BEKENDE TIL GUD FADERS ÆRE JESUS KRISTUS ER HERRE !


Hvis man kort skal beskrive den begivenhed, kan det lyde sådan:

JESUS BLEV DET VI ER, FOR AT VI SKULLE BLIVE DET SOM HAN


Gennem Kristus har vi fået del i Guds herlighed. Lad os tage imod det, så vi kan tjene ham med glæde

amen

142JESUS TROFASTHED

 

JESUS TROFASTHED


Læs altid hele afsnittet, vers referer til og reflekter over Ordet.


Kristus betyder. Guds salvede Søn Jesus er hans navn.



ROMERBREVET 3,21-22: NU ER GUDS RETFÆRDIGHED ÅBENBARET VED

JESU KRISTI TROFASTHED FOR ALLE, SOM TROR.


Hov – det er da ikke det, der står i Bibelen, er det? Nej, men sådan kunne der lige så godt stå.


Bibelforskere har de seneste 50 år diskuteret, hvad der er den mest rigtige oversættelse: »ved tro på Jesus Kristus« eller »ved Jesu Kristi trofasthed«. Begge dele er grammatisk korrekte.


Det ord, Paulus bruger, betyder både tro og trofasthed. Hvilken forskel gør det? Tro er vigtig. Det har kirken altid ment – med rette.


TRO ER EN HJERTESAG FOR KRISTNE.

Det betyder noget, hvilken tillid til Jesus der gemmer sig i dit og mit hjerte.

Det er der noget smukt og stærkt ved, men det kan også give bekymringer. For hvad hvis min tro smuldrer? Hvad hvis jeg ikke kan finde min tro? Hvordan er jeg så stillet?


Tro er vigtig, men Jesu Kristi trofasthed er vigtigere.

Jesu trofasthed i liv, død og opstandelse er vigtigere end vores tro eller mangel på samme.


TROEN BYGGER NETOP PÅ JESU TROFASTHED

Derfor er det vigtigt at huske, at tro og trofasthed er ét og samme ord i Det Nye Testamente.


Der er noget betryggende og befriende ved, at Jesu trofasthed går forud for vores tro. Kristen tro er at stole på, at vi kan bringes ind i et ret forhold til Gud i kraft af Kristi trofasthed


amen


141EVIGT TROFAST

 

EVIGT TROFAST


Læs altid afsnittet vers referer til, reflekter over Ordet.


Lad os bede for hinanden i dag og velsigne hinanden


GUDS TROFASTHED

SALME 136,1: TAK HERREN, FOR HAN ER GOD, HANS TROFASTHED VARER TIL EVIG TID.


Salme 136 har 26 vers, der alle ender i samme omkvæd: »Hans trofasthed varer til evig tid.« Eller som det lyder i andre oversættelser: »Hans trofasthed er grænseløs«, eller: »Hans trofaste kærlighed er evig.«


Nyhederne fortæller om mennesker, der bomber, invaderer, intimiderer, manipulerer, håner, hader, lyver, stjæler og svigter. Men »Herrens trofasthed er grænseløs.« Han skabte himlen og jorden med forstandighed og giver føde til alt levende.


Med vores uforstand nedbryder vi hans skønne skaberværk og fordeler hans gode gaver, så nogle sulter, og andre smider mad ud. Men »Herrens trofaste kærlighed er evig.« Vi har brug for at synge og spejle os i Salme 136. Den er et stærkt udtryk for tillid til Guds trofasthed over for sin højt elskede, men dybt skadede verden, hvor trofasthed ofte er en mangelvare. Hos Gud finder vi den trofasthed, som vi længes efter, men som mange har opgivet at håbe på



GUD ER TROFAST HAN HAR ALT I SIN STÆRKE HÅND.


Det er det håb, som en dybt skadet, men højt elsket verden må læne sig ind i og som vi hver især kan sætte vores lid til.

amen

140 HVOR BLEV TIDEN DOG AF?

 

HVOR BLEV TIDEN DOG AF?


Læs altid hele afsnittet, vers referer til


Vær opmærksom på, når Gud prikker til dig ved Den Hellige Ånd i ældre dage kaldte vi det tilskyndelser. Vær opmærksom på de gange du rammes af Orde, være ikke bare Ordets hører men også det gerninger.


Vi ser det især på vore børn, børnebørn og oldebørn – De vokser og udvikles. Det er ikke lang tid siden de havde brug for hjælp – Nu går de i skole eller er under uddannelse. Vi kan også forsigtigt tale om det, når vi er alene med vore nærmeste: Se, hvor er de dog blevet ældre, men vi glemmer at vi også selv bliver ældre og livet forandres for os alle ung som ældre.


Nogen siger. Jeg er ung jeg skal først mit arbejde, min familie. Når de står midt i livet er det rejser børnebørn tiden går med. Når de liver ældre sidder de og fortryder alle de gange de ikke gjorde det de skulle. Hvad med dog?


FRYGT NU HERREN OG TJEN HAM I OPRIGTIGHED OG TROFASTHED, SKAF DE GUDER BORT, SOM JERES FORFÆDRE DYRKEDE DER VED FLODEN OG I ÆGYPTENS LAND, OG TJEN HERREN. MEN HVIS I IKKE SYNES OM AT TJENE HERREN, SÅ VÆLG I DAG, HVEM I VIL TJENE, DE GUDER JERES FORFÆDRE DYRKEDE DER VED FLODEN,

ELLER AMORITTERNES GUDER, I HVIS LAND I NU BOR. MEN JEG OG MIT HUS,

VI VIL TJENE HERREN Josua 24:14-15


Herren betyder. Jahwe som betyder. Jeg er. Gud og Jesus er.


Det at tjene Gud er en stor nåde, men også en beslutning som vi må tage som Guds børn, Jeg har i mit liv opdaget, at beslutningen om at tjene Gud, kan tages flere gange i livet. Når der er medvind er det en let beslutning, men når livet gør ondt, misforståelser, skuffelser og andre ting der møder os., der kan det være sværere at træffe beslutningen om at tjene Gud.

Vi kan altid, uanset alder, overgive os til Ham og sige:

HERRE, JEG ØNSKER AT TJENE DIG .OG SAMTIDIG FRIMODIGT SPØRGE, HVORDAN VI KAN TJENE I DEN LIVSFASE VI ER I LIGE NU?


Vi påvirkes af forskellige omstændigheder, alder, status – men Gud siger også til os der ufrivilligt skifter hårfarve:


DU HAR GJORT MIG STÆRK, SOM VILDOKSEN, HVOR FORFRISKENDE DET ER AT LEVE UNDER DIN VELSIGNELSE. JEG HAR HØRT MINE FJENDERS DOM OG OVERVÆRET DERES ENDELIGT. MEN DE RETFÆRDIGE SKAL TRIVES SOM PALMER OG VOKSE SIG STORE SOM LIBANONS CEDRE, FOR DE ER PLANTET I HERRENS HUS, DER TRIVES DE UNDER HANS PLEJE, SÅ DE ALTID BÆRER FRUGT SELV I ALDERDOMMEN SKAL DE BÆRE DERES FRISKHED OG LIVSKRAFT.


Gammel oversættelse siger:


SELV GRÅNENDE BÆRER DE FRUGT


– også grånende bærer vi frugt..

Må Gud velsigne og hjælpe os i livets forskellige faser, så vi trofast tjener Gud med glæde, og også erkender at det er anderledes end tidligere. Gud ønsker fortsat at bruge dig og mig – og Han gør det!


TJEN HERREN MED GLÆDE I ALLE ALDRE OG HELE LIVET FOR EVIGT GUD ER TROFAST FOR EVIGT GUD ER STÆRK FOR EVIGT GUD ER MED OS

FOR EVIGT OG ALTID – FOR EVIGT

amen