305 VIL VI LEVE OG BEKENDE GUDS TROSORD PÅ TRODS AF VORE OMSTÆNDIGHEDER?

 

• LINK

VIL VI LEVE OG BEKENDE GUDS TROSORD PÅ

TRODS AF VORE OMSTÆNDIGHEDER?

Læs altid afsnittet vers referer til.

Dagens kapitel er. Joh ev 15

Eller har vantroen taget overhånd i vort liv?

Gud har givet os løfter/forjættelser i vor Bibel for både de timelige ting og for helbredelse af vore legemer Disse forjættelser er Guds hånd der er rakt ud til hjælp for os under alle forhold. Alt hvad Gud forlanger af os er:

TAG IMOD I TRO UDEN TVIVL.

Hvad skal vi tage imod? GUDS ORDS LØFTER! JOH.15-7 ” HVIS I BLIVER I MIG, OG MINE ORD BLIVER I JER, SÅ BED OM. HVAD SOM HELST I VIL, OG I SKAL FÅ DET.”

Kun vantro kan forhindre dette skriftsted i at gå i opfyldelse i vore liv. Vantroen siger, at dette skriftsted skal fortolkes på en anden måde. Jesus mente det ikke så bogstavelig, men det skal forstås ” åndeligt” Vantroen siger: Du skal bevare din sunde fornuft. Hold begge ben på jorden, men hovedet og hjertet i Himlen, du er sat med Jesus i det Himmelske.!

DU KAN JO IKKE GÅ PÅ VANDET, DET VAR KUN JESUS DER KUNNE DET.

Det er ikke rigtig, Peter kunne også I TRO! Ja, men han sank jo også siger vantroen.

Nej, det er forkert han vandrede på vandet I TRO sammen med Jesus ind til båden og de gik begge ombord. JOH.14 -12 ”SANDELIG, SANDELIG SIGER JEG EDER: DEN, SOM TROR PÅ MIG, HAN SKAL OGSÅ GØRE DE GERNINGER, JEG GØR, JA, HAN SKAL GØRE ENDNU STØRRE GERNINGER, THI JEG GÅR TIL FADEREN.”

304 NÅR DU SYNES GUD ER TAVS

 

• LINK

NÅR DU SYNES GUD ER TAVS

Tavsheden og Guds tale

I Bibelen har vi mange eksempler, bl.a. David, der var utro med den gifte kvinde Batseba, hvor han i al sin iver for at skjule synden også blev morder. Ud fra teksten i 2 Sam 11 og 12 kan vi regne ud, at David prøvede at skjule synden i op mod et år. Et år, hvor han ikke talte med Gud. Han udtrykker det selv i Salme 32,3: ”Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang”.

Skammen siger altid: ”Skjul det”.

Gud siger altid: ”Kom frem, bekend det”.

Det møder vi hos David, da Natan bliver sendt til David og afslører ham som den, der har syndet mod Herren.

Hvorfor gør Gud det? For at gøre David ekstra skamfuld? For at fremstille David som en speciel stor synder? Nej, Gud gør det, fordi han har noget helt særligt, han vil have sagt til David. For i samme øjeblik David trådte ind i lyset og bekendte: ”Jeg har syndet mod Herren” (2 Sam 12,13a), var der ingen tøven hos Gud: ”Så tilgiver Herren din synd.” (2 Sam 12,13b).

Jesu møde med den seksuelle synd

Som Gud handlede med David i GT, sådan handlede Jesus også, da han var her på jorden. Jesus gik ikke uden om de mennesker, der faldt eller levede i seksuel synd.

Tværtimod. Han opsøgte dem, talte med dem og mødte dem med en nåde, der var stærkere end deres skyld og skam.

Tre eksempler

Den tavse bekendelse

I Luk 7,36-50 møder vi kvinden, om hvem der står, ”at hun levede i synd i den by” (v. 37).

Hun træder ind i farisæerens hus, hvor hun bestemt ikke hører hjemme. Hun kommer med en alabastkrukke fuld af olie. Hun siger intet. Hun græder. Hun salver Jesu fødder. Hele hendes krop bekender det, hendes mund ikke kan få sagt.

Hvad er det, hun kommer med? En alabastkrukke fuld af olie. Hvordan har hun fået noget så kostbart på den tid. Ja efter al sandsynlighed, er pengene jo tjent ved hendes prostitution, så det hun i virkeligheden kommer med, er hele hendes liv.

Det er hendes seksuelle synder og alt, hvad der er fulgt i kølvandet på det.

Jesus afviser hende ikke. Han udleverer hende ikke.

Jesus siger: “Hendes mange synder er tilgivet” (v.47) ”Dine synder er tilgivet” (v.48).

Som kristne kan der være synder, som er lettere at bekende, måske dem, der blev omtalt i begyndelsen. Men når det kommer til seksuel synd, stopper ordene måske. Her er der måske kun tårerne tilbage. Kroppen, sindet og hjertet ved godt, hvad der er galt – men frygten for fordømmelse lukker munden. Jesu møde med kvinden fortæller mig: Jeg behøver ikke forklare Jesus alt, han ved det godt i forvejen. Til ham må jeg bare komme, og det at jeg kommer med min ”alabastkrukke” og giver den til ham, er den bekendelse, Jesus handler på og siger: ”Dine synder er tilgivet.”

amen

303STØRRE GERNINGER END JESUS

 

• LINK

STØRRE GERNINGER END JESUS

Dagens kapitel er- Matt 12

Nej vi ska l ikke gøre større gerninger end Herren Jesus men flere gerninger samlet ser ud over heler jorden, gøres der flere gerninger end jesus fordi. Vi er kaldet til verdens evangelisation er det sådan. Et lys skinner, men flere lys sammen skinner mere.

Vantro mod Guds ord må bekendes som synd.

Troen må tages imod fra Helligånden. HAN SKAL OGSÅ GØRE DE GERNINGER JEG GØR! Det sagde Jesus til disciplene, men de skulle ikke gøre gerningerne i egen kraft. JEG GÅR TIL FADEREN, SAGDE JESUS. OH.14 16-17 ” OG JEG VIL BEDE FADEREN, OG HAN SKAL GIVE JER EN ANDEN TALSMAND TIL AT VÆRE HOS JER TIL EVIG TID, SANDHEDENS ÅND, SOM VERDEN IKKE KAN TAGE IMOD, FORDI DEN IKKE SER DEN OG IKKE KENDER DEN, MEN I KENDER DEN, THI DEN BLIVER HOS JER OG SKAL VÆRE I JER.”

MAT. 12-28 ” MEN HVIS DET ER VED GUDS ÅND, JEG UDDRIVER ONDE ÅNDER, SÅ ER JO GUDS RIGE KOMMET TIL JER.”

Her ser vi, hvordan Jesus tjente i Guds kraft, nemlig Helligåndens kraft.

MAT.12-15 ” DA JESUS FIK DET AT VIDE, DROG HAN BORT DERFRA, OG MANGE FULGTE HAM, OG HAN HELBREDTE DEM ALLE.

Jesus helbredte ved Åndens kraft.

Når Jesus siger i skal gøre større gerninger end jeg gør, så henviser han til Helligånden, som han vil udgyde over sin menighed. Vantroen er glad ved ordet: VIL GYDE OVER SIN MENIGHED. Men troen siger: HAR UDGYDT OVER SIN MENIGHED. Det skete på Pinsedag. Har du kære læser modtaget denne kraft i dit liv? Det er ved denne KRAFT, at du i tro skal gøre større gerninger end Jesus gjorde.

DERFOR MÅ VI MODTAGE DEN HELLIGE ÅNDS DÅB = GUDS KRAFT, FOR AT VI KAN GØRE GUDS GERNINGER! Dette gælder alle genfødte kristne. Tænk, hvis alle genfødte kristne var iført Den Hellige Ånds kraft, så de kunne gøre større gerninger end Jesus. Så ville menigheden se anderledes ud og ikke være så fyldte af ” fornuftig vantro”! Men det var jo det, som der var Jesu mening med, at udgyde Helligånden.

Så ville der ikke være så mange” stole kristne” i menigheden, Men langt flere der ved Åndens kraft STOLEDE i tro på Guds forjættelser. Og ved Ånden gjorde Guds gerninger.

Nu hører jeg gennem nogle af mine læsere sige: JA, MEN GØR DU DET SELV? Nej, det gør jeg ikke! For ser du på mig, så ser du det ikke. Og ser du efter kraften i andre, så ser du det ikke. MEN SER DU EFTER ÅNDENS GERNINGER, SÅ FÅR DU ØJE PÅ DET. Men desværre mange ser efter det menneskelige og kan ikke skelne det menneskelige fra det åndelige.

JESUS VANDREDE MIDT IBLANDT DEM, MEN DE SÅ HAM IKKE.

På samme måde vandre Guds mænd midt i menigheden og er bevidnet af Ånden, men de ser dem ikke. DE SER IKKE GUDS FINGER. De ser kun det menneskelige. DE SER IKKE I DERES VANTRO DE FORUD TILRETTE LAGTE GERNINGER. De lukker ned for Guds Ånds frie bevægelse. JOH.3-8 ” VINDEN BLÆSER, HVORHEN DEN VIL, OG DU HØRER DENS SUSEN, MEN DU VED IKKE, HVORFRA DEN KOMMER, OG HVOR DEN FARER HEN, SÅDAN ER DET MED ENHVER, SOM ER FØDT AF ÅNDEN.” Sådan er det med enhver, som er født af Ånden, hvis ikke du selv er fyldt af Ånden, kan du ikke bedømme Ånden i din broder.

DU KAN IKKE SE ÅNDENS GERNINGER I OG IGENNEM HAM.

I din vantro kan du let blive fjende af Guds Ånd. EF.5 17-18 ” DERFOR VÆR IKKE UFORSTANDIGE, MEN FORSTÅ, HVAD DER ER HERRENS VILJE. OG DRIK JER IKKE FULDE I VIN, DET FØRER KUN TIL UDSVÆVELSER, MEN LAD JER FYLDE AF ÅNDEN.” AP. 2 2-4 ” DA LØD DER MED ÈT FRA HIMMELEN EN SUSEN SOM AF ET VÆLDIGT ÅNDEPUST, OG DEN FYLDTE HELE HUSET, HVOR DE SAD. OG DER VISTE SIG FOR DEM TUNGER SOM AF ILD, OG DE FORDELTE SIG OG SATTE SIG PÅ HVER ENKELT AF DEM. OG DE BLEV ALLE FYLDT MED HELLIGÅND, OG DE BEGYNDTE AT TALE I ANDRE TUNGEMÅL, EFTER HVAD ÅNDEN INDGAV DEM AT FORKYNDE.”

Da tog Peter ordet og prædikede:

AP.2-22 ” ISRAELITISKE MÆND! HØR DISSE ORD: JESUS FRA NAZARET, EN MAND SOM OVERFOR JER ER UDPEGET AF GUD VED KRAFTIGE GERNINGER OG UNDERE OG TEGN, SOM GUD GJORDE VED HAM MIDT IBLANDT JER, SÅDAN SOM I JO SELV VED.”

Peter henviste til Jesu gerninger, som et bevis på, at Gud var med ham. Kort fortalt, det er de samme gerninger der skal følge de kristne, som er døbt med Helligånden, der beviser, at Gud er med dem.

AP.3 2-8 ” OG EN MAND, DER HAVDE VÆRET LAM FRA MODERS LIV AF, BLEV BÅRET DERHEN, HAM PLEJEDE MAN HVER DAG AT SÆTTE VED DEN PORT TIL HELLIGDOMMEN, SOM KALDES DEN SKØNNE, FOR AT HAN KUNNE BEDE DEM, DER GIK IND I HELLIGDOMMEN, OM ALMISSE. HAN FIK ØJE PÅ PETER OG JOHANNES, DA DE VILLE GÅ IND I HELLIGDOMMEN, OG BAD DEM OM AT FÅ EN ALMISSE. DA SÅ PETER FAST PÅ HAM, OG DET SAMME GJORDE JOHANNES OG PETER SAGDE: ” SE PÅ OS”! OG HAN GAV NØJE AGT PÅ DEM, DA HAN VENTEDE AT FÅ NOGET AF DEM.

MEN PETER SAGDE: SØLV OG GULD HAR JEG IKKE, MEN HVAD JEG HAR, DET GIVER JEG DIG: I JESU KRISTI NAZARÆERENS NAVN STÅ OP OG GÅ! OG HAN GREB HAM VED DEN HØJRE HÅND OG REJSTE HAM OP. OG I SAMME NU BLEV HANS BEN OG ANKLER STÆRKE, OG HAN SPRANG OP OG STOD OPREJST OG BEGYNDTE AT GÅ OMKRING, OG HAN FULGTES MED DEM IND I HELLIGDOMMEN, HVOR HAN GIK OMKRING OG SPRANG OG LOVPRISTE GUD.”

Peter henviste til Jesu tegn og undere i sin prædiken, men han gik også ud efter, at være døbt med Helligånden og gjorde de samme gerninger, som Jesus.

DET ER DET VI KRISTNE ER KALDEDE TIL EFTER, AT VI ER DØBT MED HELLIGÅNDEN.

Vi har ikke kun tro på Guds forjættelser for vor egen situation, når det gælder vore timelige ting og vore egne legemer, men også for de andres situation omkring os.

LAD OS IKKE VÆRE VANTRO, MEN TROENDE!

Amen

302 Set, kendt og elsket

 

• LINK

Set, kendt og elsket

Læs afsnittet vers referer til

Dagens kapitel er. Joh ev 4

I Johs 4 møder vi en kvinde med et kaotisk liv. Hun havde haft fem mænd, og den mand, hun havde nu, var ikke hendes mand. Hun kom alene til brønden midt på dagen – sandsynligvis for at undgå de andres nedværdigende blikke.

Jesus indledte til hendes store overraskelse en samtale med hende. Dels var hun kvinde, dels var hun samaritaner, og en jøde, som Jesus talte ikke til samaritanere. Men Jesus gjorde.

Han begyndte med en samtale, og på trods af kvindens mange krumspring kom Jesus frem til det, som han havde som mål. Tavsheden skulle brydes, hendes liv skulle frem i lyset hos Gud. Jesus afslørede hende, ikke for afsløringens skyld, men for at frelse hende og bringe tilgivelse ind i hendes liv.

Det bemærkelsesværdige er hendes reaktion. Hun løber tilbage til byen og siger:

“Kom og se en mand, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort.”

Det, der før var skyld og skam i kvindens liv, det, der før lå som en byrde på hende, så hun gik ud for at hente vand på et tidspunkt, hvor hun havde mindst chance for at møde andre, bliver nu vidnesbyrdet, som hun fortæller til hele byen. Ikke fordi hendes liv var blevet perfekt, men fordi hun havde mødt en, som kendte hele sandheden om hende, men ikke vendte sig bort.

Mange i dag frygter, at hvis Gud virkelig kendte dem, ville han tage sin kærlighed tilbage. ”Gud kan vel ikke elske mig, når jeg i den grad har fejlet på det seksuelle område?” Den samaritanske kvinde vidner om det modsatte: ”Du er fuldt ud kendt, og du er fuldt ud elsket”. Det er evangeliets kerne.

301 NÅR DU SYNES GUD ER TAVS

 

• LINK

NÅR DU SYNES GUD ER TAVS

DAGENS KAPITEL ER Salm 32

Tavsheden og Guds tale

I Bibelen har vi mange eksempler, bl.a. David, der var utro med den gifte kvinde Batseba, hvor han i al sin iver for at skjule synden også blev morder. Ud fra teksten i 2 Sam 11 og 12 kan vi regne ud, at David prøvede at skjule synden i op mod et år. Et år, hvor han ikke talte med Gud. Han udtrykker det selv i Salme 32,3: ”Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang”.

Skammen siger altid: ”Skjul det”.

Gud siger altid: ”Kom frem, bekend det”.

Det møder vi hos David, da Natan bliver sendt til David og afslører ham som den, der har syndet mod Herren.

Hvorfor gør Gud det? For at gøre David ekstra skamfuld? For at fremstille David som en speciel stor synder? Nej, Gud gør det, fordi han har noget helt særligt, han vil have sagt til David. For i samme øjeblik David trådte ind i lyset og bekendte: ”Jeg har syndet mod Herren” (2 Sam 12,13a), var der ingen tøven hos Gud: ”Så tilgiver Herren din synd.” (2 Sam 12,13b).

Jesu møde med den seksuelle synd

Som Gud handlede med David i GT, sådan handlede Jesus også, da han var her på jorden. Jesus gik ikke uden om de mennesker, der faldt eller levede i seksuel synd.

Tværtimod. Han opsøgte dem, talte med dem og mødte dem med en nåde, der var stærkere end deres skyld og skam.

Tre eksempler

Den tavse bekendelse

I Luk 7,36-50 møder vi kvinden, om hvem der står, ”at hun levede i synd i den by” (v. 37).

Hun træder ind i farisæerens hus, hvor hun bestemt ikke hører hjemme. Hun kommer med en alabastkrukke fuld af olie. Hun siger intet. Hun græder. Hun salver Jesu fødder. Hele hendes krop bekender det, hendes mund ikke kan få sagt.

Hvad er det, hun kommer med? En alabastkrukke fuld af olie. Hvordan har hun fået noget så kostbart på den tid. Ja efter al sandsynlighed, er pengene jo tjent ved hendes prostitution, så det hun i virkeligheden kommer med, er hele hendes liv.

Det er hendes seksuelle synder og alt, hvad der er fulgt i kølvandet på det.

Jesus afviser hende ikke. Han udleverer hende ikke.

Jesus siger: “Hendes mange synder er tilgivet” (v.47) ”Dine synder er tilgivet” (v.48).

Som kristne kan der være synder, som er lettere at bekende, måske dem, der blev omtalt i begyndelsen. Men når det kommer til seksuel synd, stopper ordene måske. Her er der måske kun tårerne tilbage. Kroppen, sindet og hjertet ved godt, hvad der er galt – men frygten for fordømmelse lukker munden. Jesu møde med kvinden fortæller mig: Jeg behøver ikke forklare Jesus alt, han ved det godt i forvejen. Til ham må jeg bare komme, og det at jeg kommer med min ”alabastkrukke” og giver den til ham, er den bekendelse, Jesus handler på og siger: ”Dine synder er tilgivet.”

Set, kendt og elsket

I Johs 4 møder vi en kvinde med et kaotisk liv. Hun havde haft fem mænd, og den mand, hun havde nu, var ikke hendes mand. Hun kom alene til brønden midt på dagen – sandsynligvis for at undgå de andres nedværdigende blikke.

Jesus indledte til hendes store overraskelse en samtale med hende. Dels var hun kvinde, dels var hun samaritaner, og en jøde, som Jesus talte ikke til samaritanere. Men Jesus gjorde.

Han begyndte med en samtale, og på trods af kvindens mange krumspring kom Jesus frem til det, som han havde som mål. Tavsheden skulle brydes, hendes liv skulle frem i lyset hos Gud. Jesus afslørede hende, ikke for afsløringens skyld, men for at frelse hende og bringe tilgivelse ind i hendes liv.

Det bemærkelsesværdige er hendes reaktion. Hun løber tilbage til byen og siger:

“Kom og se en mand, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort.”

Det, der før var skyld og skam i kvindens liv, det, der før lå som en byrde på hende, så hun gik ud for at hente vand på et tidspunkt, hvor hun havde mindst chance for at møde andre, bliver nu vidnesbyrdet, som hun fortæller til hele byen. Ikke fordi hendes liv var blevet perfekt, men fordi hun havde mødt en, som kendte hele sandheden om hende, men ikke vendte sig bort.

Mange i dag frygter, at hvis Gud virkelig kendte dem, ville han tage sin kærlighed tilbage. ”Gud kan vel ikke elske mig, når jeg i den grad har fejlet på det seksuelle område?” Den samaritanske kvinde vidner om det modsatte: ”Du er fuldt ud kendt, og du er fuldt ud elsket”. Det er evangeliets kerne.

Amen