HAR DU GO VIDEN
Måske har du spist for meget
af kundskabens træ?
Har du nogen sinde efter at
have modtaget, åbenbarelse og himmelske oplysninger af Jesus, kunne
med god viden om det, og med din vilje ringeagtet Pagtens blod og
trådt Guds Søn ned med dine fødder? Er du fast beslutte på at
blive ved med det hvis du er faldet?
Svar: Nej da, jeg ville ikke
gøre det med vilje og hvis jeg ved bedre kunne jeg ikke drømme om
at gøre sådan noget. Jeg må sige, nu, da de her ord mindede mig om
alt det, at jeg virkelig ind i mellem har forfærdelige, bespottelige
tanker mod Gud, Jesus og Ånden. Jeg har ofte så mange hvorfor. Og
synes Gud ikke er der. Kan det ikke regnes for den synd?
Svar: Er du glad, triumfer du
når du har det sådan? Finder du stor nydelse og velbehag i det, når
du har det sådan?
Gensvar: Nej absolut ikke, jeg
hader det når det står på, Jeg vil aldrig af med hverken Gud Jesus
elelr Hellig Ånden, jeg vil ikke virkelig kunne gøre det det for
alt i verden, jeg synes, jeg ryster bare ved tanken om det, om jeg
virkelig kunne finde glæde og triumf i det.
Svar: Bed Gud om styrke til at
kæmpe i mod, ( Læs Efeser brevet i sær kap 6.. Måske mangler du
noget i din påklædning, bed Gud i føre dig den hele rustning. Og
skulle du nogen sinde finde ud af, at dit ugudelige hjerte/sind,
hvilket nemt kan ske, gav det mindste efter, skulle du opleve, at det
gav pludselig efter for den ondskab, som findes der, og som er
optændt af den onde selv. da fortvivl ikke, Fordi, Jesus har sagt.
Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene, også enhver der
taler et ord mod menneskesønnen skal tilgives. Det er lige som med
Peter, da han faldt i fristelsen, men angrede/fortrød så bittert og
helhjertet, ham skal det tilgives Matt. 12, 32.
Indvending. Jeg troede, den
synd kun kunne begås meget pludselig, enten ved gudsbespottelig,
tanke, handling en eller anden forfærdelig synd.
Svar: Den Synd begås i
sandhed ved man virkelig vil, og er fuldstændig klar over hvad man
gør, med al sin egen vilje og ondskab, eller Foragt træder Jesu
dyrebare blod under fode, Hebr. 10).
Indvending. Men jeg synes
alligevel, der en modstand mod Hellig Ånden og Hans gerning, som
ligne den synd mod Hellig Ånden. Ford et første. Syndet mod Hellig
Ånden, og der siges jo. De havde forhånet spottet nådens Ånd,
for mig ser det ud som om, al modstand mod Hellig Ånden og Hans
gerninger, er det samme.
Svar: Som jeg før har nævnt.
Den utilgivelige synd, som nogen gør, og handler som jeg har været
inde på før, har ringeagtet, med velvidenhed om det de gjorde. De
har forkastet Jesu blod og kors, trampet Hans offer under fode. De
har vendt sig bort fra Golgatas kors offer og alt hvad Jesus har
gjort for at frelse og Hellige os ved Hans blod. Selvom det kaldes,
synd mod Hellig Ånden er det det ikke al synd mod Hellig Ånden der
ikke kan tilgives, ja, de er allerede tilgivet også dem vi ikke lige
får bekendt. Den utilgivelige synd er ikke den her synd, eller
synder du spørger om. Om det virkelig var sådan ville ingen jo
blive frelst, da var vi alle fortabte på vejmod evig fortabelse. At
vi bliver oplyst om vore synder er ikek det samme som at være
udenfor guds rækkevidde og tilgivelse, det er en stor fejlagtig
misforståelse af Skriften om man mener al synd mod Hellig Ånden er
den synd der ikek findes tilgivelse for.
Lad os se lidt nærmere på,
hvad den synd er, som ikke kan tilgives, og hvorfor den kaldes synd
imod den Hellig Ånd. Det Menneske, der, som før sagt, ringeagter
Jesu blod, død, retfærdighed, opstandelse og forbøn hos Faderen,
ringeagter det offer, det blod, den retfærdighed, den sejr, den
hvile, som Gud har alene bestemt til de Hellige i Herren Jesus. „Se
det Guds Lam" eller Offer. Joh. 1, 29, „i hvem vi ved hans
blod har fået forløsningen. Ef. 1,7. „At jeg kan findes i ham,
nemlig i Jesu retfærdighed, i Jesu egen personlige lydighed under
Faderens vilje Fil. 3, 7-10. „Ved hans opstandelse kommer
retfærdiggørelse" Rom. 4, 25. At han i sin menneskelige
skikkelse i Himmelen træder frem for sine hellige, er hvad Han gør
nu, da han er borte fra dem, og er hele årsagen til deres helligelse
og til deres bevarelse 2 Kor. 6, 7. 8; Rom 8, 33-36. Men den, der
forkaster det offer og Jesu fortjeneste; som han tilbyder synderen,
har forkastet ham, ved hvem alene alle det ny Testamentes løfter og
den nåde, som åbenbares i det, gøres synlig og levende som kan
komme os stakkels skabninger til gode. Lige så mange som Guds løfter
er. Er de i Ham. Ja og amen, Gud til ære. Givet til os. 2 Kor. 1,
20. Alle Åndelige velsignelser gives os også kun os gennem ham
alene Ef. 1, 3. 4.
Men den, som med vilje og ved
det, med fuldstændig overlæg, ringeagter, forkaster forkaster Jesus
som det menneskes frelse og ikke vil hverken høre eller vende om til
Jesus, som har gjort sig selv sten hård så intet bider på det
længere, det menneske begår den synd, som er uden tilgivelse for.
Fordi, der er intet andet offer at frembære. Der er intet offer
mere tilbage for synden, Rom. 10, 18. 26, nemlig intet andet offer
end Jesu Legemes ofring den ene gang Hebr. 10, 10 og 14, sammenlignet
med Vers 18 og 26. De, som derfor efter at have modtaget himmelsk og
klar oplysning, forkaster Jesu legemes ofring til Frelse, korsfæster
ham for anden gang og besegler uigenkaldelig deres egen fordømmelse.
Det er umuligt, at de, som én gang er blevet oplyste og have smagt
den himmelske gave og er blevet delagtige i den Hellig Ånd og har
smagt Guds gode ord og den kommende Verdens kræfter og så falder
fra, igen,kan fornyes til omvendelse, da de igen korsfæster Guds
Søn og gøre ham til spot. „Hvis de falder fra, kan de ikke igen
fornyes til omvendelse"; og hvorfor det? Fordi,. siger
Apostelen, de korsfæster sig selv og Jesus Guds søn, ved at gøre
ham til spot."
Ak, hvor elendigt har Djævelen
bedraget dem. hvem han har forført til at forkaste løftet af Kristi
legemes ofring den ene gang, der var til Frelse, og hvem han har
narret til en ny korsfæstelse af Kristus, som uundgåeligt vil
bringe med sig deres egen fordømmelse. De, som forkaster det
menneske, begår den synd, som er uden tilgivelse, fordi, når de
forkaster Jesus, da åbner de vejen for Gud retfærdigheds vrede som
vil bryde løs over dem. De vil først stå som syndere over for den
første pagt. De love som fordømmer og gør det er en
fordømmelsenspagt, og der efter, som foragtere af den anden Pagt med
Livet og Herligheden, trøsten, syndstilgivelse, Nåden og
kærligheden, som åbenbares i det Jesus har gjort og gør i dag, da
de jo forkaster Verdens Frelser, mellemmanden mellem os og Gud,
betalingsmiddelet, og Ypperstepræst, nemlig det menneske Kristus
Jesus. Hvordan skulle et sådant menenske få sine synder tilgivet?
Hvordan skulle et sådant menneske kunne få evigt liv, komme
retfærdiggjort og Helliggjort i Himlen? Han forkaster jo midlet, som
er Menneskesønnen, Marias Søn, og hans fortjeneste; han siger jo:
Om I ikke vil tro, at jeg er Kristus, skal I opfylde loven, så I
viser i følger loven, og ved den stræber efter Hellighed, gør i
det skal I dø i jeres synder (Joh. 8, 24).
Sådan er den synd, siger jeg,
som der ikke er tilgivelse for, at man velvidende, med vilje, og
ringeagt forkaster menneske-Sønnens offer for alle lovovertrædelser,
synden. Nu skal jeg vise jer, hvorfor det kaldes synd mod den Hellig
Ånd, som der står i Matt.12, Hebr. 10, Mark. 3. De synder mod
hellig Åndens åbenbare (synlige helt klare) Lys. De har før været
oplyste om Evangeliets natur, om Jesu fortjeneste, til vor fred og
retfærdighed. ( læs Esajas.53) de har levet i Jesu blod, i hans
retfærdigheds liv, i Hans Ånds liv, de har erkendt og bekendt det,
før fundet liv og trøst i og ved bekendelsen af Jesus, alligevel,
til trods for det liv og oplysning, har de nu i ondskab og med foragt
for deres forrige; liv og bekendelse vendt ryggen til det hele og
trådt Jesu blod og korsets kraft til deres frelse under deres
fødder.
