Translate

Søg i denne blog

mandag den 8. december 2025

72 DE BAD TRE GANGE!

 72 DE BAD TRE GANGE!


Da en ekstrem svær prøvelse ramte Paulus, omtalt som “tornen i kødet”, står der i 2. Kor. 12:8

”TRE GANGE har jeg bedt Herren om, at den måtte blive fjernet. Men Han sagde til mig: Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.”


Da Jesus nærmede sig korsfæstelsen, følger vi Ham i Getsemane Have, hvor Han bad:

“Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”


Derefter fandt Han de tre disciple sovende, hvis forbøn Jesus havde bedt om. Så står der:

”Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad FOR ANDEN GANG: „Far, hvis det her lidelsens bæger ikke kan tages fra mig, men jeg er nødt til at tømme det, så lad din vilje ske.”

Igen fandt Jesus disciplene sovende, og der står:


“Så lod Han dem være og gik for TREDJE GANG alene tilbage for at bede den samme bøn igen.”

(Mat. 26:39-46)


Tallet 3 vejer tungt i Skriften:

Treenigheden: Fader, Søn og Helligånd.


Jesus opstod på den tredje dag.

And, sjæl og legeme.


En TRE-strenget snor brister ikke så let. (Præd. 4:12)

Den tredje Himmel.


Paulus bad tre gange -

Jesus bad tre gange:


“For TREDJE GANG bad Han den samme bøn igen.”

Vil du være med til at bede for vores statsminister for anden gang?

Himmelske Far!


Se i Nåde til vores statsminister, at hun midt i frustration og skuffelse må søge DIG som aldrig før. Hun er omgivet af højt uddannede og erfarne mennesker; men kender de ikke dig, vil deres råd ikke slå til.


KUN DU: VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET, kan møde Mette Frederiksen på en sådan måde, at hun ved at hun ved, at nu har hun mødt selve formålet med livet, JESUS KRISTUS, GUDS SØN.

I Hans Navn beder vi i tro - med tak.

Amen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar