Translate

Søg i denne blog

torsdag den 8. januar 2026

136 KOMMER MIN HUND MED I HIMLEN?

 

KOMMER MIN HUND MED I HIMLEN?


Vi hundeejere ville elske et klart JA til det spørgsmål - og det samme vil andre med andre kæledyr.

Jeg kan dog ikke svare ja eller nej på spørgsmålet. For jeg mener ikke, Ordet giver os det endelige svar. Og når Gud ikke giver os et klart ja eller nej, skal vi hvile i det.

Men 1. Mos. 1:25 står der, at “Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr.


Gud så, at det var GODT.”

Vi ved også, at “hele skabningen sukker og vånder sig sammen.” (Rom. 8:22) Både MENNESKER og DYR og længes efter den nye jord.


Ved Syndfloden kommunikerede Gud DIREKTE MED DYRENE. (Læs 1. Mos. kap. 6-8). Det var ikke Noa, der hentede dyrene. Det gjorde Gud - og Noa tog imod dem på arken. Og der står: “Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken.”


Gud skaffer dyrene mad, når de skriger til Ham efter føde - og Han har en bolig og et hjem beredt for dem.


(Job 38:41 og 39:5-6)

Gud sendte ravne med frisk morgenbrød til Elias og kød om aftenen - og Bileams liv blev reddet af et talende æsel.

(1. Kong. 17:4-6 og 4. Mos. kap. 22).

I Nineve reddede Gud både mennesker og dyr. (Jonas 4:11)

Ikke en eneste spurv falder til jorden, uden at Gud ved om det. (Mat. 10:29)


I det kommende Tusindsårsrige ser det sådan ud:

“Ulven og lammet følges ad, leoparden hviler sig hos gedekiddet, kalven og løven græsser sammen, så et barn kan passe dem. Køer og bjørne vil blive venner, så deres unger ligger side om side.” (Esajas11:6-7)


Bibelens 150 salmer slutter med denne befaling:


“ALT, HVAD DER ER LIV I - SKAL PRISE HERREN!

HALLELUJA!”


For mig dukker et rådyr igen og igen uventet op som en himmelsk bekræftelse, opmuntring og trøst.

amen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar