JESUS TROFASTHED
Læs altid hele afsnittet, vers referer til og reflekter over Ordet.
Kristus betyder. Guds salvede Søn Jesus er hans navn.
ROMERBREVET 3,21-22: NU ER GUDS RETFÆRDIGHED ÅBENBARET VED
JESU KRISTI TROFASTHED FOR ALLE, SOM TROR.
Hov – det er da ikke det, der står i Bibelen, er det? Nej, men sådan kunne der lige så godt stå.
Bibelforskere har de seneste 50 år diskuteret, hvad der er den mest rigtige oversættelse: »ved tro på Jesus Kristus« eller »ved Jesu Kristi trofasthed«. Begge dele er grammatisk korrekte.
Det ord, Paulus bruger, betyder både tro og trofasthed. Hvilken forskel gør det? Tro er vigtig. Det har kirken altid ment – med rette.
TRO ER EN HJERTESAG FOR KRISTNE.
Det betyder noget, hvilken tillid til Jesus der gemmer sig i dit og mit hjerte.
Det er der noget smukt og stærkt ved, men det kan også give bekymringer. For hvad hvis min tro smuldrer? Hvad hvis jeg ikke kan finde min tro? Hvordan er jeg så stillet?
Tro er vigtig, men Jesu Kristi trofasthed er vigtigere.
Jesu trofasthed i liv, død og opstandelse er vigtigere end vores tro eller mangel på samme.
TROEN BYGGER NETOP PÅ JESU TROFASTHED
Derfor er det vigtigt at huske, at tro og trofasthed er ét og samme ord i Det Nye Testamente.
Der er noget betryggende og befriende ved, at Jesu trofasthed går forud for vores tro. Kristen tro er at stole på, at vi kan bringes ind i et ret forhold til Gud i kraft af Kristi trofasthed
amen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar