HVAD LÆRTE JESUS SINE DISCIPLE OM TRO?
Læs altid hele afsnittet, vers referer til.
MARK. 9-23 ”
v23 Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.
King James oversættelsen formulerer det sådan:
HVIS DU KAN TRO! ALT er muligt, ordet ALT betyder, uden begrænsning!
Der findes kun en begrænsning for ordet alt og det er vores vantro. Det var det, som Jesu undervisning om troen gik ud på. Jesus kom til sin fædrene by, hvor alle kendte ham, som tømmermandens søn og alle hans søskende boede der.
MARK. 6 4-6
DA SAGDE JESUS TIL DEM: INTETSTEDS ER EN PROFET SÅ RINGEAGTET SOM I SIN FÆDRENDE BY OG IBLANDT SINE SLÆGTNINGE OG I SIT HJEM. OG HAN KUNNE IKKE GØRE NOGEN UNDERGERNING DER, KUN LAGDE HAN HÆNDERNE PÅ NOGLE FÅ SYGE OG HELBREDTE DEM. OG HAN UNDREDE SIG OVER DERES VANTRO.”
Da Jesus gik ud af byen tænker jeg de sagde til hinanden, han som taler og prædiker om, at alt er muligt for Gud, er ude af stand til, at fremvise nogle mirakler hos os. Men de så ikke, at deres egen vantro havde bundet Jesu troshænder, de havde gjort ham magtesløs.
OG HAN UNDREDE SIG OVER DERES VANTRO.
Jesus forkyndte at ALT uden begrænsning er muligt for den, som tror!
Jesus sagde i Mark. 9-23 : HVIS DU KAN TRO!
Faderen til den besatte dreng råbte: JEG TROR, HJÆLP MIN VANTRO!
Han bekendte sin vantro.
Der til nåede de ikke i hans fædrene by. På samme måde, som mange syge og lidende i dag heller ikke når frem til bekendelsen af deres vantro, når de beder, men bønnesvaret udebliver.
De når så frem til, at Gud nok ikke ville bønhøre dem. De skulle så leve med deres sygdomme og elendigheder, det måtte være Guds vilje. De nåede ikke frem til, at det var deres egen vantro, der hindrede Gud i at bønhøre dem.
ALT ER MULIGT FOR DEN DER TROR!
Vi må gerne erstatte ordet DEN, med mig der tror. Altså: Alt er muligt for dig/mig der tror. Uden begrænsning. Jesus underviser mere om troen. LUK.17 5-6 OG APOSTLENE SAGDE TIL HERREN: GIV OS MERE TRO! DA SAGDE HERREN: HVIS I HAVDE TRO SOM ET SENNEPSFRØ, SÅ KUNNE I SIGE TIL DETTE MORBÆRTRÆ: RYK DIG OP MED RODE OG PLANT DIG I HAVET, OG DET SKULLE ADLYDE JER
Er det ikke den tro der blevovergivet de hellige, da de kom til tro, du fik ved din nye fødsel, hvem/hvad forhindrer dig i at bruge den tro?
Det er vigtigere at tro på en stor Gud end, at have en stor tro på Gud. Det er ikke troen man skal være optaget med, men med den, som man tror på.
MAT.19-26
DA SÅ JESUS PÅ DEM OG SAGDE: FOR MENNESKER ER DETTE UMULIGT, MEN FOR GUD ER ALLE TING MULIGE.
LUK.1-37
FOR GUD ER INGENTING UMULIGT.
Er behovet der, så drejer det sig ikke om den store tro, men bare den lille tro på den store Gud.
Men det som kan hindre den lille tro er vantroen, som ikke kan se den store Gud.
MAT. 17 19-20 SIDEN, DA DE VAR ENE, GIK DISCIPLENE TIL JESUS OG SAGDE: HVORFOR KUNNE VI IKKE UDDRIVE DEN? HAN SVAREDE DEM: FORDI I HAR SÅ LIDT TRO, THI SANDELIG SIGER JEG EDER: HVIS I HAR TRO SOM ET SENNEPSFRØ, KAN I SIGE TIL DETTE BJERG: FLYT DIG HERFRA OG DERHEN, SÅ SKAL DET FLYTTE SIG, OG INTET VIL VÆRE UMULIGT FOR JER.
Hvorfor sker de mirakler ikke altid, når vi beder og lægger hænderne på de syge? Vi siger ofte i vantro, det sker jo alligevel ikke her men alle andre steder, gør vi ikke?
Jesus taler her om en voksende, aktiv tro, ikke en død inaktiv tro. Denne tro indebærer altid en fuldstændig overgivelse til Gud.
Når den først er indplantet i hjertet, vil den vokse sin naturlige vækst, som en levende organisme.
Intet som er lovet i Guds ord, skal være umuligt for den som har en sådan tro.
En sådan tro er at stole på Guds åbenbarede ord og vilje.
Derfor kan man bare vise denne tro til, at flytte bjerge, når Gud åbenbarer at det er hans vilje, at flytte det.
Men, uden tro, som et sennepskorn på en stor Gud er det umuligt, at blive brugt af Gud til dette. Har du Jesus troens Ånd in dug, Den Hellige Ånds tro?
MAT. 21 18-22 ” DA HAN OM MORGENEN IGEN GIK IND TIL BYEN, BLEV HAN SULTEN, OG DA HAN SÅ ET FIGENTRÆ VED VEJEN, GIK HAN HEN TIL DET, MEN FANDT INTET ANDET END BLADE PÅ DET. SÅ SIGER HAN TIL DET: ALDRIG I EVIGHED SKAL DER MERE VOKSE FRUGT PÅ DIG! OG MED DET SAMME VISNEDE FIGENTÆET. DA DISCIPLENE SÅ DET, UNDREDE DE SIG OG SAGDE: HVORLEDES KUNNE FIGENTRÆET VISNE MED DET SAMME? JESUS SVAREDE OG SAGDE TIL DEM: SANDELIG SIGER JEG EDER: HVIS I HAR TRO OG IKKE TVIVLER, VIL I IKKE ALENE KUNNE GØRE DETTE MED FIGENTRÆET, MEN OM I SÅ VILLE SIGE TIL DETTE BJERG : LØFT DIG OP OG KAST DIG I HAVET, SÅ SKAL DET SKE. ALT, HVAD I BEDER OM I JERES BØN, DET SKAL I FÅ, HVIS I TROR.”
Nu kan vi jo så stå tvivlende over for en sådan undervisning fra Jesus, og har stor lyst til, at diskuterer med ham. Der må være en anden måde, at fortolke hans undervisning på. Han må mene noget ” dybere” åndeligt med det.
Han kan ikke mene, at vi skal tage det bogstaveligt.
Alt vores vantro går imod den bogstavelige fortolkning.
Vi kan måske ikke engang nå frem til, at bekende vores vantro over for Jesus.
Alle de manglende bønnesvar vi ikke fik, var vores vantro skyld i og ikke dette, at det ikke var Guds vilje, at bønhøre os.
Vantroen forblindede os i at se Guds vilje med vore liv.
Hvad er da tro?
HEB.11-1 ” TRO ER FAST TILLID TIL DET, MAN HÅBER, OVERBEVISNING OM TING, MAN IKKE SER.”
Tro er virkeliggørelsen af de ting man håber. Vi beder med fast tillid indtil det manifesterer sig i den synlige verden.
HEB.11-6 ” MEN UDEN TRO ER DET UMULIGT AT HAVE HANS VELBEHAG,
THI DEN, SOM KOMMER TIL GUD, MÅ TRO, AT HAN ER TIL OG LØNNER DEM, DER SØGER HAM. ”
AMEN.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar