Translate

Søg i denne blog

lørdag den 24. januar 2026

157 OPFORDRING TIL BØN OG FORBØN

 

OPFORDRING TIL BØN OG FORBØN


Læs hele afsnittet, vers referer til.


Apostlen Paulus var en mand, som af egen erfaring havde lært betydningen af bøn og forbøn. Han ønskede at alle troende skulle være involveret i denne væsentlige tjeneste på daglig basis, både når de havde det godt, og når tingene gik dem imod.

Han skriver følgende i Kolossenserbrevet kapitel 4:


v 2 VÆR UDHOLDENDE I BØN, VÅG MED BØN OG TAK,

Bønnen har en stor betydning, når det gælder hjælp til at leve for Gud. I Filipperne 4 opfordres vi til at komme frem for Gud med ALT det, som bekymrer os. I Hebræerne 4 læser vi om at komme frem for nådens trone for at få nåde til hjælp i rette tid. Det er igennem bøn, vi ifører os Guds fulde rustning til at stå imod fjendens angreb


(Efeserne 6.18). Jesus siger: Våg og bed til enhver tid, for at I må blive i stand til at undfly det, som skal komme og bestå for menneskesønnen (Lukas 21,36).

Tænk på enken, som kom til den uretfærdige dommer om og om igen, indtil han gav hende ret. Jesus siger: skulle Gud ikke skaffe sine udvalgte ret, de som råber til ham dag og nat, og skulle han ikke være langmodige over for dem? (Lukas 18,7)


Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn med taksigelse, så skal Guds fred, som overgår al forstand bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus


(Filipperne 4,6-7).

v 3 BED OGSÅ FOR OS, AT GUD VIL ÅBNE EN DØR FOR ORDET, SÅ VI KAN FORKYNDE KRISTUS HEMMELIGHEDEN, SOM JEG SIDDER I FÆNGSEL FOR


Apostlen anmoder også menigheden om, at de beder for ham. Ikke for at han skal det lettere eller mere bekvemt, men for at Ordet skal finde åbne døre og åbne hjerter. Han beder ikke om en åben dør ud af fængslet, men om en åben dør for evangeliet, så flere kunne komme til kundskab om det, som er en hemmelighed for de fleste, nemlig at Kristus er kommet og har givet sit liv som løsesum for alle syndere. Igen viser Paulus hvor meget han er optaget af andres vé og vel, og hvor lidt han er optaget af mere behagelige forhold for ham selv. Man må imponeres af et sådant sindelag.

V 4 BED OM, AT JEG MÅ GØRE DEN KENDT OG TALE, SOM JEG SKAL

Igen understreger Paulus, hvad der betyder mest for ham: hemmeligheden om Kristus skal åbenbares for flere. Han opfordrer de troende til at bede om visdom til ham, når han skal formidle det eneste budskab, som kan frelse dem fra en evig fortabelse. Evangeliets udbredelse er for Paulus det vigtigste af alle bønne-emner. Flere må blive nået, selv om det betyder, at han selv må lide.


MÅ GUD HJÆLPE OS TIL AT HAVE DEN RETTE PRIORITERING I VORE BØNNER – GUD TIL ÆRE OG MENNESKER TIL GAVN.

amen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar