Translate

Søg i denne blog

mandag den 16. februar 2026

211 KONGEN RYSTEDE DA JESUS BLEV FØDT

 

KONGEN RYSTEDE DA JESUS BLEV FØDT


Da Jesus blev født, rystede den romerske kong Herodes i bukserne. For han hørte rygter om, at det var en kongesøn, der var født - altså en konkurrent.


Hvad gjorde Herodes? Det læser vi i Mat. 2:4-6,

“Han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.


De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten”:

“Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en Hersker, som skal vogte mit folk, Israel.” (Mika 5:1)


Vi kan lære flere ting fra den episode:

1. Skønt Herodes var en ond konge, så vidste han, hvor han kunne få de rette informationer. Ikke hos datidens medier, men hos PROFETERNE. For til dem havde Gud forudsagt hele Israels historie. Derfor spurgte han de skriftkloge.


2. Ja, de vidste det. For profeten Mika, der tjente på samme tid som Esajas, ca. 700 år før Jesu fødsel, profeterede, at Messias skulle fødes i Betlehem-Efrat (Mika 5:1)

Så det fortalte de til Herodes.


3. I samme profeti får vi at vide, at JESUS ER ISRAELS KONGE. Ikke i en eneste profeti er navnet Palæstina anvendt. Altid ISRAEL.


4. Fordi Herodes var ond, misbrugte han profetiens information til at dræbe alle drengebørn under to år i Betlehem.


5. Sidst, men trist: Skønt de skriftkloge kendte fødestedet for Messias, så var det de færreste, der modtog Ham som Messias.


Vi nærmer os afslutningen af denne verden, som meget vel kan få overskriften: SIDST - MEN TRIST!


For vi har den TROVÆRDIGE PROFETISKE BOG iblandt os. Hele Bibelen er oversat til 776 sprog, Ny Testamente til 1790 sprog og dele af Ordet på over 4.000 sprog, hvilket gør Bibelen til den mest oversatte bog i verden.


MEN HVOR MANGE TAGER JOHANNES 3:16 ALVORLIGT?


HVOR MANGE ER KLAR TIL BORTRYKKELSEN?


ER DU KLAR, SÅ TAK DIN FADER, FOR DET ER NÅDE!

AMEN

Ingen kommentarer:

Send en kommentar