Translate

Søg i denne blog

torsdag den 12. februar 2026

205 BIBLEN – GUDS LEVENDE ORD

 

BIBLEN – GUDS LEVENDE ORD


Læs hel afsnittet vers referer til


Hvis du ikke selv er gjort levende af Gud ved Hellig Ånden i dig, vil Biblen kun være en historie religiøs bog for dig, ude det gør nogen forskel.


Nogle gange så spørger jeg mig selv, hvor vigtig er Biblen for mig eller for os som kristne? Jo, vi ved, at den er vigtig, alligevel har vi den ikke altid med os, eller har svært ved at finde tid til at læse og studere den.


De mange gange jeg har været i Afrika på missionsrejser, har jeg bemærket at for mine afrikanske venner, er det vigtigt at have Biblen med i Guds hus – Hvorimod herhjemme, kommer vi ofte i kirke uden at have vores Bibel med.


Em dag på mit deltidsarbejde på Frederiksborg Slot i Hillerød, bemærkede jeg da jeg skulle til at lukke nogle ind på slottet, at den unge kvinde havde en bibel under sin arm. Jeg blev noget forbavset, men også glad og spurgte lidt ind til det. Jo, familien var på tur i Danmark, og de plejede altid at læse Biblen sammen ,så de havde taget Biblen med, for at dele Guds ord sammen.

I et hjørne ved nogle Cafe-borde læste de Biblen og bad sammen.

Jeg ønskede dem Guds rige velsignelse over deres liv, og glædede mig over, at der også findes mennesker som ikke skammer sig ved at bære en Bibel.


Vi har måske endda op til flere forskellige oversættelser på vores bogreol, og dertil kommentarer og anden god kristen litteratur. Det viser jo i virkeligheden ikke ret meget – Det, der betyder noget er om vi giver Guds ord ret i vore liv, og lever efter de anvisninger som Biblen anbefaler os at leve efter.

Det kan vi heldigvis også finde i god kristen litteratur, og andagter, men det bør ikke erstatte bibel-læsning.


Biblen er den vigtigste bog i verden, og har i hundrede af år, været den mest solgte bog i store dele af verden. Den er vigtig, fordi den er inspireret af Gud, skrevet af mennesker over mange hundrede år, men stadig relevant for os den dag i dag. Biblen er fyldt med visdom og åbenbarelse og anvisninger til at leve et godt liv, sammen med Gud og din næste.


Guds ord er til opbyggelse og trøst. Det er samtidig strengt og kompromisløst - også, når det lyder gennem Jesu mund. Hans anklager mod farisæerne og de skriftkloge er hårde ord, og det samme er ve-råbene over de af hans samtidige, der reagerer på hans forkyndelse med ligegyldighed og kritik og derved holder sig Guds ord fra livet.


HVIS I VIRKELIG HAR OPLEVET AT GUD ER GOD, SÅ SØG EFTER MERE. SOM NYFØDTE BØRN, SKAL I TØRSTE EFTER ORDETS UFORFALSKEDE MÆLK, SÅ I VED AT DRIKKE DEN, KAN VOKSE TIL FRELSE. 1Peter 2:2

Lad os tage Ordet til os, og lade GUD forvandle os!

amen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar