Vi skal fornyes i vore tanker
TANKER KOMMER FRA VORE SINDS HJERTER, DET ER ALT DET VI ÅRENS LØB HAR HØRT OG SET SOM HAR PÅVIRKET OG OG SLÅET ROD.
Vi tænker modsat Gud i alle ting.
Vi siger: Tag byrderne fra mig, så finder jeg hvile. Men Jesus siger: Kom her til mig. Det er første skridt på vejen til, at få bjerget flyttet.
Mange har ikke fundet denne hvile, de søger stadig efter den. At hvile er, at overgive hele sin situation i Guds hånd. Det er her, at vi opdager, at det ikke er vor tro, der skal flytte bjerget. Men hans tro, som virker i os Det er når vi standser med, at se på bjerget og standser med, at prøve, at tro. Så kommer Guds tro til os!
Det er uforståeligt for den menneskelige tanke. Det er noget overnaturligt, åndeligt Når selvlivet dør, når vi bliver færdige med, at hjælpe os selv i hans navn. Så griber Gud ind. Når vi finder ind til hvilen. Når vi lægger alt i hans hånd. Jesus giver os ikke "gaver", men han er gaven. Han kommer ikke, som et postbud med en pakke. Men han er selv pakken. Han giver ikke "lys", men han er lyset. Det som fører os ind i levende samfund med ham, er bevidstheden om, at han bor i os.
Problemløseren bor selv i os.
Mange vil sige her: Ja, jeg tror det, som du siger her. Det er ikke nok, at tro det! Det er ikke nok, at tro læren som sandhed. Mange prædiker læren om alt, hvad Jesus har givet os. Men det er noget andet, at tage imod ham, som sandheden. Sandheden er en person, som vil bo i os. Han er den store læge og befrier. Han er bjergflytteren. Men for, at det kan ske, så må vi tage imod ham, som en iboende person i os. Vi må i vores bevidsthed kende, at han bor i os, som en personlighed.
2 Kor.5-17 " Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning, det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til."
Hvad er det nye? Det er Kristus i os og vi i ham. Det må blive vor bevidstheds centrum. Mange tror på ham, fordi de er noget i sig selv. De har ikke oplevet, at være afdød fra sig selv, så han kan leve i dem og igennem dem. Mange er optaget af teologien. Eller profetierne, Eller Israel. Alt dette kan være udmærket. Men hvis det tager Kristus bevidstheden væk fra os, så mister vi frelsen i Ham! Paulus siger: Fil.1-21 " Thi for mig er det at leve Kristus og det at dø en vinding."
Thi for mig er det at leve- Kristusbevidstheden. Har du Kristusbevidstheden? Har du studeret Guds Ord, så du ved, hvem der lever i dig? Så bliver han ikke bare det vigtigste i dit liv. Men han bliver dit liv. Som Paulus skriver: Gal.2-20 " Og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig." 2 Kor. 13-5 " Jer selv skal i ransage, om I er i troen, jer selv skal i prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer? ellers står I ikke prøve."
Hvordan kan jeg prøve det, om ikke, at jeg kender ham i min bevidsthed? Troskraften ligger ikke i det, vi gør, om det er det ene eller det andet. Men i personen Jesus, som bor i os. Vi vil gerne være uden synd og anklage. Bibelen siger, at han er vor retfærdiggørelse. Vi vil gerne have et rent helligt liv.
Bibelen siger, at han er vor helliggørelse. Vi vil gerne løses fra vor sygdom. Bibelen siger, at han tog vore svagheder og vore sygdomme. Vi vil gerne løses fra alkoholisme. Bibelen siger, at han er vor afholdenhed. Er vi bundet af okkultismen, som er Sataniske kræfter eller bundet af østens religioner og gerne vil være fri. Så er den iboende Jesus, Gud i os.
Vi behøver ikke søge efter en anden Gud. Han er også kraften i os. Ja, han er alt vort liv! Sennepskorns troen er nok, til at modtage Jesus, som den fuldkomne frelser fra alt, som binder os. Må hans Ånd åbne vore øjne, så vi kan se det på en åndelig måde.
Amen
DEL MED ANDRE

Ingen kommentarer:
Send en kommentar