NÅR DU TAKKER, VINDER DU
Læs afsnittet, vers referer til.
Dagen kapitel er Samle 100
Salme 100
EN SALME TIL TAKOFFERET.
BRYD UD I FRYDERÅB FOR HERREN, HELE JORDEN!
TJEN HERREN UNDER GLÆDESSANG,
TRÆD FREM FOR HAM UNDER JUBEL!
FORSTÅ, AT HERREN ER GUD,
HAN HAR SKABT OS, OG HAM HØRER VI TIL,
VI ER HANS FOLK OG DE FÅR, HAN VOGTER.
GÅ IND AD HANS PORTE
MED TAKKESANG,
IND I HANS FORGÅRDE
MED LOVSANG,
TAK HAM, PRIS HANS NAVN!
FOR HERREN ER GOD,
HANS TROFASTHED
VARER TIL EVIG TID,
HANS TROSKAB I
SLÆGT EFTER SLÆGT.
TAK og GLÆDE var i centrum for Davids oplevelse af livet med den levende Gud.
Salme 100 udtrykker hvor meget grund der er til at takke Gud.
Fjenden vil gerne tage glæden fra Guds folk og få os til at gå modløse omkring. Men sandheden er at vi har Gud som hyrde, og han gav sit liv for os, og vandt over fjenden.
At takke Gud for hans godhed og hyrdeomsorg under alle forhold er modstandskamp, og Gudstjeneste. I den hebraisk tekst står egl. i v. 2 ”TJEN HERREN MED GLÆDE”. Glæden over dit fællesskab med Gud, er gudstjeneste for din skaber og hyrde.
Det hebraiske ord for at takke er יָדַה Jadah. Ordet knyttes i bibelen særligt til Juda stamme.
Da Jacob velsignede sine sønner i 1.Mos. 49,8 siger han: ”Juda, dig skal dine brødre takke”.
Navnet Juda er netop dannet af יָדַה Jadah.
David og Messias som begge var af Juda stamme ”TAKKENS STAMME” som skulle føre til tak og pris blandt brødrene.
En interessant detalje ved ordet for at takke er יָדַה Jadah er at det også kan betyde at skyde en pil.
Taknemmelighed er ikke bare en god ting, det er et åndeligt våben.
Det skaber et miljø hvor Gud kan gøre mirakler og lade tingene lykkes for dig ved Guds kraft.
Jeg tolker det sådan at, når du takker Gud, kommer fjenden i defensiven.
NÅR DU TAKKER GUD – VINDER DU! MÅ TAKKEN FYLDE DIT OG MIT LIV!
Gud velsigne dig!
amen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar