SØG BEVIDST GUDS VILJE…
Dagens kapitel er salm 38
Forældre og bedsteforældre lærer deres børn og børnebørn mange ting – Lige fra hvordan de klæder sig på, pakker skoletasker og opfører sig sammen med andre, til forholdet til den levende Gud.
Vi er velsignede, ved at have en mægtig og kærlig himmelsk Far, der også er villig til at lære os sine veje. Han ønsker at åbenbare sig for enhver af os, i de situationer, der møder os. Både når vi oplever gode dage eller mørket tilsyneladende sænker sig omkring os.
Uanset vores sindstilstand, så elsker han os og ønsker at hjælpe os.
Spørgsmålet er, om vi vil tage imod den vejledning, han siger og åbenbarer i sit ord og leve Ordet ud.
JEG VIL VEJLEDE DIG
OG VISE DIG DEN VEJ, DU SKAL GÅ, SIGER HERREN. JEG VIL RÅDE OG VOGTE DIG.
VÆR IKKE TRODSIG SOM ET ÆSEL, DER SKAL STYRES MED BIDSEL I MUNDEN. Salme 32:8
Det første skridt er, at vi omvender os fra synd og egenrådighed i vore liv. Vi lytter til Gud og Ordets vejledning i vort liv og siger nej til uret og lader os forvandle.
Først efter vi har omvendt os, kan vi søge Guds vilje med vore liv.
Det næste er naturligvis, at vi læser Guds ord, og giver Guds ord ret i vore liv.
GUDS ORD ER SOM ET LYS, DER LYSER PÅ VEJEN FORAN MIG Salme 119:105.
Gud har givet sin Helligånd som en hjælper – En vidunderlig gave fra Gud til enhver af sine børn. Helligånden viser os sandheden og leder os til at forstå Gud, når vi læser i Biblen og når vi beder.
Vi skal lytte og handle opmærksomt på hans stemme, i vort indre, når vi åbner skriften.
GUD ØNSKER AT TALE TIL OS!
Når vi søger Guds vilje, så kan vi nogle gange opleve lidt ventetid.
Det er i ventetiden, at Gud opbygger vores karakter og styrker vores tro. Ligesom børn udvikles, således ønsker Gud også, at vi skal udvikle os hele livet.
SØG HAM I SKRIFTEN OG I BØN,
og Han vil åbenbare sin gode og velbehagelige vilje for dig i din situation!
JEG HAR SKREVET DETTE TIL JER, SOM TROR PÅ GUDS SØNS NAVN, FOR AT I SKAL VIDE, AT I HAR EVIGT LIV. VI HAR DEN TILLID, AT HAN HØRER OS, NÅR VI BEDER HAM OM NOGET DER ER I OVERENSSTEMMELSE MED HANS VILJE. 1. Johs. 5:13-14
”Læs din Bibel, bed hver en dag Bed hver en dag, bed hver en dag Læs din Bibel, bed hver en dag og du vokse vil…”

Ingen kommentarer:
Send en kommentar