Translate

Søg i denne blog

fredag den 3. april 2026

291 LAD OS HOLDE UD I TRO – Himlen venter

 

LAD OS HOLDE UD I TRO – Himlen venter


Romerbrevet kapitel 8:

V 24 TIL DET HÅB ER VI FRELST MEN ET HÅB, SOM MAN SER OPFYLDT, ER IKKE NOGET HÅB; FOR HVEM HÅBER PÅ DET, MAN KAN SE?


Vi er frelst og skal nå til Himmelen en dag, hvis vi holder ud i TRO. Det er vort store håb. Vi har ikke set den himmelske herlighed endnu, men vi har ofte fået en forsmag, og det har kun gjort håbet og forventningen større. v 25 MEN HÅBER VI PÅ DET, VI IKKE SER, VENTER VI PÅ DET MED UDHOLDENHED.


Vi har ikke tænkt os at give op, selv om vi endnu ikke har set målet. Vi holder ud i prøvelserne, fordi vi ikke vil gå glip af den himmelske herlighed. Vi holder fast ved håbets bekendelse. Vi taler ikke negativt og opgivende, men i tro fortsætter vi trods alt, hvad vi møder.


V 26 OG OGSÅ ÅNDEN KOMMER OS TIL HJÆLP I VOR SKRØBELIGHED. FOR HVORDAN VI SKAL BEDE, OG HVAD VI SKAL BEDE OM, VED VI IKKE. MEN ÅNDEN

SELV GÅR I FORBØN FOR OS MED UUDSIGELIGE SUKKE,


Jesus er vor hjælper i det daglige liv. Han bor ved troen i vore hjerter, og han beder for os. Men derudover kommer Helligånden os til hjælp, når vi sætter vor lid til Kristi kors.


Helligånden gør det for os og i os, som vi ikke selv kan. Det sker ved, Helligånden hjælper os med at bede på en måde, som ligger over vor forstand. Ja, ikke nok med det. Helligånden går selv i forbøn for os hernede, mens Jesus er vor talsmand hos Faderen. Og vi ved, at når vi beder om noget efter Guds vilje, så får vi det. v 27 OG HAN, DER RANSAGER HJERTERNE, VED, HVAD ÅNDEN VIL, FOR DEN GÅR I FORBØN FOR DE HELLIGE EFTER GUDS VILJE.


Gud ransager vore hjerter og ved om vore behov, meget mere end vi selv gør. Han lader sin Hellige Ånd arbejde i os og bede for os. Helligånden virker udelukkende efter Guds vilje og plan og i henhold til vor tro på det fuldbragte værk på Golgata..


TÆNK NÅR JEG MIN FRELSER SKUER OG HANS ÅSYN MØDER MIT NÅR MED JUBEL JEG SKAL SE HAM SOM FOR AL MIN SYND HAR LIDT. DA SKAL JEG HAM SELV BESKUE

BAGVED STJERNERS HIMLENS PRAGT, DER HVOR ÅSYN MØDE ÅSYN SE HAM I HANS KONGEMAGT HVILKEN JUBEL I HANS NÆRHED AL VOR NØD OG SMERTE ENDT HVER EN DUNKEL VEJ OPKLARET


LOVET VÆRE GUD, VOR HERRES JESU KRISTI FAR!

VED HANS STORE BARMHJERTIGHED ER VI BLEVET FØDT TIL PÅ NY AT LEVE MED HÅB, PÅ GRUND AF JESU DØD OG OPSTANDELSE FRA DE DØDE. VORT HÅB BESTÅR DERI, AT VI ER BLEVET ARVINGER TIL ET RIGE, DER ALDRIG KAN FORGÅ, OG SOM ALDRIG SKAL FORURENES ELLER BLEGNE BORT, DENNE ARV ER NU GEMT TIL OS I HIMLEN.


GUD SELV VIL VED SIN KRAFT SØRGE FOR AT I BLIVER BEVARET I TROEN SÅ I NÅR SIKKERT FREM TIL DEN FRELSE, SOM ALLEREDE NU ER BESTEMT TIL AT NÅ TIL JER VED TIDERNES ENDE.

1. PETER 1:3-5


Det er underligt, hvordan det kan lykkes for os i al vores almindelige fortravlethed og oplysthed og åbenhed, at holde døden på afstand; men det dukker alligevel op, ved tabet af en pårørende, nær ven, kollega. Eller når vi taler med en kollega, der er alvorlig syg.


Måske har vi hørt ordene før "Det evige liv - ja - ja - den tid – den sorg " sådan tænker vi - og det er måske i grunden ganske sundt - men én ting er sikkert,- at den kommer - den tid og den sorg.


DET ER MENS VI LEVER, AT VI BESTEMMER, HVOR VI SKAL TILBRINGE EVIGHEDEN


Ordene om det evige håb, og dødens magt er brudt, får en anderledes klang, når de lyder ved en kiste; og vi er samlet, fordi døden har berøvet os én af vore kære.

Med de ord åbnes der en sprække fra dødens verden og ind i smerten og sorgen; den død, vi måske frygter og gruer for, er indgangsdøren til Guds rige!


Når alt synes at være afsked og tab for os, så er der alligevel en fortsættelse på den anden side af døden; en fortsættelse, - ganske vist - som vi ikke kan se, og ikke begribe,- men som er bygget på Jesu´ egne ord og løfter og også Paulus skriver om det også i ovenstående.


Når vi samles omkring en kiste for at tage afsked med en af vore kære så kan vi netop vende os mod håbet,- mod Jesu´ løfter om, at vi har en fremtid på den anden side af dødens grænse:


DET EVIGE LIV

amen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar