NÅR DU SYNES GUD ER TAVS
Tavsheden og Guds tale
I Bibelen har vi mange eksempler, bl.a. David, der var utro med den gifte kvinde Batseba, hvor han i al sin iver for at skjule synden også blev morder. Ud fra teksten i 2 Sam 11 og 12 kan vi regne ud, at David prøvede at skjule synden i op mod et år. Et år, hvor han ikke talte med Gud. Han udtrykker det selv i Salme 32,3: ”Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang”.
Skammen siger altid: ”Skjul det”.
Gud siger altid: ”Kom frem, bekend det”.
Det møder vi hos David, da Natan bliver sendt til David og afslører ham som den, der har syndet mod Herren.
Hvorfor gør Gud det? For at gøre David ekstra skamfuld? For at fremstille David som en speciel stor synder? Nej, Gud gør det, fordi han har noget helt særligt, han vil have sagt til David. For i samme øjeblik David trådte ind i lyset og bekendte: ”Jeg har syndet mod Herren” (2 Sam 12,13a), var der ingen tøven hos Gud: ”Så tilgiver Herren din synd.” (2 Sam 12,13b).
Jesu møde med den seksuelle synd
Som Gud handlede med David i GT, sådan handlede Jesus også, da han var her på jorden. Jesus gik ikke uden om de mennesker, der faldt eller levede i seksuel synd.
Tværtimod. Han opsøgte dem, talte med dem og mødte dem med en nåde, der var stærkere end deres skyld og skam.
Tre eksempler
Den tavse bekendelse
I Luk 7,36-50 møder vi kvinden, om hvem der står, ”at hun levede i synd i den by” (v. 37).
Hun træder ind i farisæerens hus, hvor hun bestemt ikke hører hjemme. Hun kommer med en alabastkrukke fuld af olie. Hun siger intet. Hun græder. Hun salver Jesu fødder. Hele hendes krop bekender det, hendes mund ikke kan få sagt.
Hvad er det, hun kommer med? En alabastkrukke fuld af olie. Hvordan har hun fået noget så kostbart på den tid. Ja efter al sandsynlighed, er pengene jo tjent ved hendes prostitution, så det hun i virkeligheden kommer med, er hele hendes liv.
Det er hendes seksuelle synder og alt, hvad der er fulgt i kølvandet på det.
Jesus afviser hende ikke. Han udleverer hende ikke.
Jesus siger: “Hendes mange synder er tilgivet” (v.47) ”Dine synder er tilgivet” (v.48).
Som kristne kan der være synder, som er lettere at bekende, måske dem, der blev omtalt i begyndelsen. Men når det kommer til seksuel synd, stopper ordene måske. Her er der måske kun tårerne tilbage. Kroppen, sindet og hjertet ved godt, hvad der er galt – men frygten for fordømmelse lukker munden. Jesu møde med kvinden fortæller mig: Jeg behøver ikke forklare Jesus alt, han ved det godt i forvejen. Til ham må jeg bare komme, og det at jeg kommer med min ”alabastkrukke” og giver den til ham, er den bekendelse, Jesus handler på og siger: ”Dine synder er tilgivet.”
amen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar