Translate

Søg i denne blog

tirsdag den 7. april 2026

308 DØD MED KRISTUS – oprejst med KRISTUS

 

DØD MED KRISTUS – oprejst med KRISTUS


Læs afsnittet, vers referer til.


Dagens kapitel er. 2 kor 5


Kristus betyder. Guds salvede Søn, Jesus er Hans navn.



KORSFÆSTET MED KRISTUS

En af de stærkeste sandheder apostlen Paulus fremhæver, er at han er korsfæstet med Kristus – død, begravet og oprejst med Kristus.


Årsagen til at mange kristne stadig kæmper en fortvivlet kamp for at opleve tryghed og sikkerhed i frelsen, er sandsynligvis, fordi de aldrig har grebet den sandhed, som omtales blandt andet i Galaterne 2:19-20:


JEG ER KORSFÆSTET MED KRISTUS. JEG LEVER IKKE MERE SELV, MEN KRISTUS LEVER I MIG, OG MIT LIV HER PÅ JORDEN LEVER JEG I TROEN PÅ GUDS SØN,

DER ELSKEDE MIG OG GAV SIG SELV HEN FOR MIG.


Du må personligt opleve din død med Jesus før du kan leve oprindelseslandet i Jesus.


Jesus døde ikke ”bare” for vore synder, hvor stort det end er. Vi døde med ham. Den første del giver os tilgivelse og frimodighed, den anden del hjælper os til at overvinde de problemer, vi har med ”det gamle menneske”.


Paulus har forstået hans delagtighed i det fuldbragte værk på korset. Det er ikke et spørgsmål om følelser, men om tro på det Jesus gjort. Troen på, at vi, som har taget imod Jesus som vores Frelser, var inkluderet i alt det, der skete med ham i forbindelse med hans død og opstandelse.

Jeg er ængstelig for, at vi ikke for alvor får fuldt udbytte af det nye liv, Gud har skænket os i Kristus, før vi når til enighed med Gud om, at vores korsfæstelse og død skete, da Jesus gik igennem alt dette.


Først må vi blive klar over, at Gud fra før verden blev grundlagt besluttede at frelse, forløse, retfærdiggøre og helliggøre dem, som ville tro på Kristus og hans forsoningsværk. Gud så os i Kristus fra begyndelsen. Det vil sige delagtige i alt, hvad Jesus gik igennem og i alt det, han vandt til os på korset.


Er det vanskeligt at forstå, så bed Gud om at åbenbare det for dig ved Helligånden (1. Korinter 2:10)


Efeserne 1:4:

FOR FØR VERDEN BLEV GRUNDLAGT, HAR GUD I HAM UDVALGT OS TIL AT STÅ HELLIGE OG UDEN FEJL FOR HANS ANSIGT I KÆRLIGHED. 1.Peter 1:18-20:


I VED JO, AT DET IKKE VAR MED FORGÆNGELIGE TING SOM SØLV ELLER GULD, I BLEV LØSKØBT FRA DET TOMME LIV, I HAVDE OVERTAGET FRA JERES FÆDRE, MEN MED KRISTI DYREBARE BLOD SOM AF ET LAM UDEN PLET OG LYDE; DERTIL VAR HAN BESTEMT, FØR VERDEN BLEV GRUNDLAGT, MEN HAN BLEV FØRST ÅBENBARET NU VED TIDERNES ENDE AF HENSYN TIL JER,

Romerne 6:6


VI VED, AT VORT GAMLE MENNESKE ER BLEVET KORSFÆSTET

SAMMEN MED HAM, FOR AT DET LEGEME, SOM LIGGER UNDER FOR SYNDEN, SKULLE TILINTETGØRES, SÅ VI IKKE MERE ER TRÆLLE FOR SYNDEN;


Troen på, at vi var inkluderet i Jesu død, begravelse og opstandelse bevirker, at vi bliver overbevist om, hvad der skete med os, da vi tog imod Jesus.


Af dette følger, at vi – i det omfang vi tror og forstår, vi er korsfæstet med Kristus – oplever, at den syndige natur bliver gjort kraftesløs og ikke længere dominerer vort liv og vore tanker som før.

Når vi udelukkende sætter vor lid til Kristus og det han gjorde på korset – og ikke til noget andet – mister synden sit herredømme over os.


V 7 DEN, DER ER DØD, ER JO FRIGJORT FRA SYNDEN.

Når et menneske afgår ved døden, mister alle krav på vedkommende sin effekt, og de ting, som denne person var bundet af, har ikke længere den samme indflydelse på vedkommende.

Hvis det var en slave, kunne hans herre ikke mere udnytte ham eller tvinge ham til at lyde hans herres befalinger.


Fristelserne, som før fik denne person til at snuble og falde, har ikke den virkning længere, når han er død.


Synden mister sin magt over den, som er korsfæstet og død med Kristus. Alt dette sker ved tro på det, Jesus gjorde på korset og vores delagtighed i det.


Det betyder ikke, at vi ikke er i stand til at synde, men vi er ikke domineret af den syndige natur, så længe vi regner os selv som korsfæstet med Kristus og alene sætter vore lid til ham.


2.Korinter 5:14:

THI KRISTI KÆRLIGHED TVINGER OS, FORDI VI HAR SLUTTET, AT NÅR ÉN ER DØD FOR ALLE, ER DE ALLE DØDE.



Igen møder vi denne indstilling: Da Jesus døde for os, da døde vi med ham. Altså har vi overgivet vores vilje, vores liv, ja, alt til Kristus, som gjorde alt dette for os.

Amen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar