321 PRÆSTATION eller PERSON?

 

• LINK

PRÆSTATION eller PERSON?

Det, der kendetegner alle sande og oprigtige kristne, er ønsket om at leve således, at Gud kan glæde sig over os, og vi kan være et vidnesbyrd om ham.

Vi ønsker at være hellige og gudfrygtige, hvis vi er blevet født på ny.

Men det, der skulle være en glæde og velsignelse, bliver ofte en hæmsko for mange, fordi de tror, at de selv skal præstere noget, anstrenge sig og tage sig sammen for at gøre deres yderste for at blive hellige nok.

Mange er lammet af frygt for ikke at kunne leve op til det, de mener, Gud forventer af dem. De lever under konstant frygt for straf, fordi de ikke gør det godt nok, eller fordi de ikke gør tilstrækkeligt.

Det betyder for det første, at drivkraften i deres liv er frygt for straf.

For det andet betyder det, at de ofte gør en hel masse, Gud aldrig har bedt dem om og dermed ikke får nogen velsignelse af deres arbejde.

Lad mig stille et par spørgsmål:

Hvornår har vi egentlig gjort nok til, at Gud skal være tilfredse med os?

Hvornår er vi hellige nok i vores bestræbelser på at sige nej til synden og verden og sige ja til Guds vilje?

Gud ønsker, vi skal leve helligt og rent, og at synden ikke skal dominere os. Men vejen dertil er ofte en helt anden, end den vi forestiller os.

Mange af vore forventninger stemmer ikke med Guds forventninger. Vi tror, vi skal være stærke i os selv, mens Gud bl.a. ved Paulus forsøger at fortælle, at han virker bedst igennem os, når vi svage i os selv (2. Korinter 12,9-10).

Svagheden er ikke en undskyldning for at synde, men en forudsætning for, at Guds kraft kan blive åbenbaret igennem os.

Han hjælper os ikke til at blive stærke i os selv, så vi har noget at rose os af. Det er kun, når vores styrke er i Kristus, vi kan leve til Guds behag

Han tillader, at vi møder omstændigheder, der udstiller vores skrøbelighed, så han ved sin nåde kan give os den kraft, vi behøver.

Så får Gud al æren.

DET ER GUD, SOM VIRKER I JER, BÅDE AT VILLE OG AT VIRKE, FOR AT HANS GODE VILJE KAN SKE Filiperne 2,13.

Gud forventer ikke noget af os, men han venter på noget fra os, nemlig at vi flytter fokus fra vores præstation over til en person, Kristus.

Han er alt det for os, vi aldrig bliver i os selv. Han har gjort alt det for os, vi aldrig kan gøre selv. Han er den eneste, om hvem Faderen har sagt: Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag.

Han er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed, helliggørelse og forløsning (1. Korinter 1,30).

Synden skal ikke have herredømme over jer, I er jo ikke under lov, men under nåde (Romerne 6,14).

NÅR DU ER I KRISTUS GENNEM DIN TRO PÅ DET FULDBRAGTE VÆRK PÅ KORSET, SÅ ER GUD ”TILFREDS” MED DIG.

Du er fuldt ud accepteret på højeste sted. Ja, du er tilmed allerede sat med Kristus i det himmelske. Ingen har opnået dette uden Guds fulde godkendelse.

amen