DU BLIVER RETFÆRDIGGJORT VED TRO
Den tro er den tro Palus siger er givet til de hellige, den fik du ved dine nye fødssel, der flyttede troens Ånd, Den Hellige Ånd ind i dig.
Troen på Jesus giver dig adgang til Gud – vores himmelske FAR
DU BLIVER RETFÆRDIGGJORT VED TRO PÅ JESUS, IKKE GERNINGER V 25 HAM GJORDE GUD VED HANS BLOD TIL ET SONOFFER VED TROEN FOR AT VISE SIN RETFÆRDIGHED, FORDI HAN HAVDE LADET DE TIDLIGERE SYNDER USTRAFFEDE, DENGANG HAN BAR OVER MED DEM,
Det var Gud som gjorde det nødvendige:
Han tog initiativet til det, som alene kunne bringe os frelse. Faderen gjorde Sønnen til et soningsoffer. Det vil sige, Gud indstiftede og godkendte forsoningen, fordi det blod, der bragte den, var af en kvalitet, der var ubesmittet af synd.
Når Paulus skriver, at de tidligere synder var ustraffede, så tilkendegiver han, at blodet af bukke og kalve m.m. i sig selv ikke var straf nok til at udslette synden. De gammeltestamentlige ofringer dækkede kun over synderne, men kunne ikke fjerne dem.
Men Guds Lam, som borttog verdens synd (Johannes 1,29):
SE DET GUDS LAM, DER BÆRER STRAFFEN FOR HELE VERDENS SYND
Jesus var den eneste, der kunne godkendes som gyldigt offer og det én gang for alle (Hebræerne 10,10). V 26 FOR I DEN TID, DER NU ER INDE, AT VISE SIN RETFÆRDIGHED, SÅ HAN SELV ER RETFÆRDIG OG GØR DEN RETFÆRDIG, SOM TROR PÅ JESUS.
Gud har altid været retfærdig, men nu viser han det på en måde, så ingen behøver at være i tvivl om hans retfærdige behandling af synden.
Dels straffede han synden på en så voldsom måde, at alle burde være klar over, hvor grufuld synd er i Guds øjne. Derefter kunne han retfærdiggøre synderen, når han omvendte sig og tog imod Jesus som sin Frelser.
For Jesus havde taget synderens plads, når det gjaldt både dommen og straffen. Ingen kan nu påstå, at Gud har set igennem fingre med synden eller anklage ham for ikke at have ret til at frikende en åbenlyst skyldig synder, som i tro vender sig til Jesus,
V 27 HVAD BLIVER DER SÅ AF VORES STOLTHED DEN ER UDELUKKET! VED HVILKEN LOV? VED GERNINGERNES?
NEJ, VED TROENS LOV!
Dermed når vi frem til det, som Gud altid har i tanke, når han frelser, helliger og retfærdiggør et menneske. Han får æren for det, og vi har ikke andet at rose os af end vor Herres Jesu Kristi kors Galaterne 6,14:
HVIS JEG SKAL PRALE AF NOGET BLIVER DET KUN AT JESUS KRISTUS VORES HERRE, DØDE PÅ KORSET FOR VORES SKYLD...
Var det af gerninger, kunne vi rose os. Men nu er det ved tro, og Gud alene får æren.
V 28 FOR VI MENER, AT ET MENNESKE GØRES RETFÆRDIGT VED TRO, UDEN LOVGERNINGER.
amen
Paulus konkluderer, at Guds retfærdighedskrav nu er opfyldt ved Kristi stedfortrædende død på korset, og at vi ikke behøver at gøre andet end at tro og tage imod dette tilbud fra Gud.
Hvis vi prøver at lægge noget til for at blive frelst og retfærdiggjort, siger vi faktisk, at det Jesus gjorde, ikke var nok.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar