LEV I FRIHEDEN
Dagens kapitel er Galater 3
Læs afsnittet vers referer til.
Mennesker der har oplevet friheden vender ikke frivilligt tilbage til fangenskab.
En langtidsfange, f.eks. afdøde Nelson Mandela, der sad 26 år på fangeøen Robbin Island ved Cape Town, vendte ikke frivilligt tilbage til fangenskab. Det er muligt, at han har besøgt øen efter sin frigivelse, for at se stedet med frie øjne, men han vendte ikke tilbage til det usle fængsel og kummerlige vilkår han levede under i de forfærdelige år.
Vi kan som kristne opleve friheden som forandrer, forvandler og sætter i virkelig frihed.
Er vi så uforstandige, at vi kan finde på at vende tilbage til fangenskabet?
Paulus skriver til Galaterne:
I UFORSTANDIGE GALATERE! HVEM HAR FORHEKSET JER? DET VAR JER DER SÅ LEVENDE FIK KRISTUS MALET FOR JERES ØJNE SOM KORSFÆSTET…. SKAL DET NU ALT SAMMEN KASTES OVER BORD? KRISTUS HAR KØBT OS FRI FRA LOVENS FORBANDELSE, I DET HAN TOG VORE SYNDER PÅ SIG OG SELV GIK IND UNDER DEN FORBANDELSE. FOR DER STÅR SKREVET: ENHVER SOM HÆNGER PÅ ET TRÆ ER FORBANDET. KRISTUS GJORDE DETTE, FOR AT DE VELSIGNELSER SOM BLEV GIVET TIL ABRAHAM NU OGSÅ MÅTTE GIVES TIL HEDNINGERNE (Dig og mig) SÅ VI ALLE VED TROEN PÅ KRISTUS KUNNE FÅ ÅNDEN SOM GUD HAVDE LOVET OS. Gal. 3:1-14
Der er en fare for os også, at vi i uforstandighed og mangel på åbenbarelse, kan komme til at opleve fangenskab igen.
Der er megen sund forkyndelse i kirker og ud over verden i dag, som LØFTER OP OG BRINGER FRIHED, men der er også en risiko for at vranglære, som i menigheden i Galatien fører os på afveje.
Paulus fastslår overfor menigheden, at vi ikke frelses ved at holde loven, men alene ved TRO på Jesus.
Det ved vi måske godt, men der er andre ting hvormed Satan vil forsøge at binde os på, og hindre os i at leve i den FRIHED som vi er kaldede til.
Oplever du snærende bånd, eller mangel på FRIHED – BRING DET TIL JESUS! KRISTUS HAR SAT JER FRI TIL AT LEVE I FRIHED, LAD JER DERFOR IKKE IGEN BINDE AF DE JØDISKE LOVE Gal. 5:1
”Vi overgiver vore liv til dig, igen, og beder dig hjælpe og beskytte os – så vi kan vandre i den frihed, som du har købt for enhver af os. Amen”
JEG VAR KNUGET NED AF BYRDER, TYNGET NED AF SYND OG SKAM INDTIL JESU HÅND MIG RØRTE, OG NU LEVER JEG LIVET I HAM. HAN GREB MIG, JESUS GREB MIG, OG GLÆDEN FYLDER NU MIN SJÆL NOGET SKETE, OG NU JEG VE HAN GREB MIG, OG GJORDE ALTING VEL SIDEN JEG HAR MØDT MIN FRELSER, LIVET HELT FORANDRET ER, NU HAN VANDRER VED MIN SIDE, EN SKØN OG HERLIG FREMTID JEG HAR NU HAR LIVET MÅL OG MENING NU JEG JESUS TJENE VIL. ALT TIL HAM JEG OVERLADER, OG ØNSKER HELT AT HØRE HAM TIL.
DEL til opmuntring og vær selv opmuntret.
amen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar