Translate

Søg i denne blog

mandag den 27. april 2026

341 ALT STARTER MED SMÅ FRØ…

 

ALT STARTER MED SMÅ FRØ…


Dagens kapitel er. 1 Peter 1


Læs afsnittet, vers referer til.


Det er mærkeligt når man går en tur i naturen, at tænke på at en gang, var jorden tom og øde.

Alt levende startede med noget som er småt, et lille frø, en lille celle, og fra det kommer alle planter og dyr, hver efter sin art, hver efter det frø eller den genmasse som der bliver reproduceret.

Ordet zæra זֶרַע som betyder frø, sæd, sædekorn bruges i skabelsesberetningen hvor Gud skaber ”Planter, der SÆTTER FRØ efter sin art” 1. Mos. 1,11.


Alle frø reproducerer den slags plante det kommer fra.

Hvis du sår frø fra blomster, kommer der blomster op, osv. Det betyder også at vi alle på en eller anden måde bliver som de ting der er sået i os.


Vi ved Jesus siger. Himlens rige kan ligne et lille senneps frø, det bliver puttet i jorden. Inden dybt i os. Vi ser det ikke men endag er det vokset op så vi ser Den Hellige Ånds frugt. Men, Gud gav væksten.


DET VI LADER VOKSE I VORES HJERTER SÆTTER FRØ OG FRUGT ETC,


Jesus bruger sædekornet som billede på Guds rige fx om hveden og ukrudtet:

HAN FORTALTE DEM EN ANDEN METFOR/BILLEDE: »HIMMERIGET LIGNER EN MAND, DER SÅEDE GOD SÆD I SIN MARK. MENS FOLKENE SOV, KOM HANS FJENDE OG SÅEDE UKRUDT I HVEDEN OG GIK SIN VEJ….


Ukrudtet kan være er billede kristne uden kerne, nogle der ligner men ikke har virkeligt åndeligt liv og fællesskab med Herren.


De er født af en anden såsæd end Jesu ord.

Det er ikke alt i livet vi kan vælge, men vi kan i høj grad vælge, hvad der skal sås og vokse i vores hjerter, og vores tanker.


Guds ord har den særlige virkning at den slår egoet eller kødet ihjel, så ånden kan leve.

Religion som ligner kristendom, er ofte født af et ønske om at undgå at gøre Jesus til Herre, og undgå at dø fra vores eget ego.


Men det ender tomt, og uden frugt.

Der er altid en død, før der kommer åndeligt liv. Jesus gik selv foran i at vise vej ved at tjene, og bøje sig under Guds vilje, selvom den førte ham til korset.


Et du villig til at dø fra din egen vilje så Jesus opstandelsesfrø kan vokse i dig?

Er jeg?


Ordet frø bruges på hebraisk også om menneskers afkom fx om Messias: ”Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til DIT AFKOM«, og det er Kristus.” Gal. 3,16.

Det er tankevækkende at Guds Messias startede som ”et sædekorn”, et afkom.

Jesus blev sået i Maria. Han voksede op, trådte ind i sit kald, blev salvet med Ånden efter dåben, og til sidst gav han sit liv for at bære vores synd og sygdom. Hvedekornet faldt i jorden, men stod op igen.


Men hermed stopper det ikke, heldigvis. Hver gang vi som Guds børn, kristne vidner om Jesus, bliver han sået ind i det menneskes liv, og hvem ved hvad det kan blive til?


Vi kender alle eksempler på at nogle oplever Kristus i deres liv, fordi nogle har bedt for dem, delt deres tro og vidnesbyrd eller med deres liv har peget hen på Jesus.


Jesus bliver sået i mennesker og det er et mirakel frø, der igennem tilgivelse, kærlighed og tro er mægtigt til at genoprette faldne mennesker til Guds billede og give evigt liv.


Peter siger:

I ER JO IKKE GENFØDT AF EN FORGÆNGELIG, MEN AF EN UFORGÆNGELIG SÆD, GUDS LEVENDE OG BLIVENDE ORD.1. Pet. 1,23


Guds ord er et frø med et mægtigt potentiale. Når vi sår det i andre spredes det og forvandler verden. Ligesom med jorden. Engang var den tom og øde, alt hvad vi ser startede med nogle ganske få frø. I dag er hele verden fuld af grønne planter.


Sådan skal det også gå med Guds ord, en dag skal det fylde hele jorden.

Gud velsigne dig!

AMEN

Ingen kommentarer:

Send en kommentar