TROENS VANDRING
Når vi ser på Jesu tjeneste mens han vandrede hernede på jorden, så drejede meget af sig om tro. Jesus opmuntrede til at TRO og han talte også om vigtigheden af tro, når det drejer sig om Frelse og det evige liv. Tro er ganske enkelt nødvendigt for at opleve frelse – Vi tager imod Jesus i tro.
Tro er ikke kun nødvendig for at opleve frelse, men også efterfølgende, hvor vi kaldes til at vandre i tro og ikke i skuen Gud holder sine løfter, når vi vandrer i tro og giver troen plads i vore liv..
For at vandre i tro, må vi livet igennem have fokus på Ordet som vi ser i Biblen. Vi må have fokus på Jesus og ikke på omstændighederne. I går så vi hvordan Kaleb og Josua havde fokus på Guds almagt og derfor sagde:
VI KAN INDTAGE LANDET
En proklamation i tro, selv om omstændighederne så vanskelige og uoverskuelige ud.
Ser vi på omstændighederne, kan vi vakle i troen – Ser vi på Jesus, vil vi opleve, at han træder til med sin magt og almagt!
Vi ser det også i eksemplet med Peters vandring på Galilæa Sø. Peter begyndte sin vandring, fyldt med tro og tillid til Jesus, da Jesus kaldte på ham og sagde. Kom herud, Peter.
Peter tog Jesus på Ordet og begav sig ud over bådens ræling, for at vandre på havet – og HAN GIK PÅ VANDET !
Da Peter fjernede opmærksomheden på Jesus, og i stedet begyndte at se på havet og lytte til bølgernes brusen, konkluderede han rationelt, og logisk, at mennesker ikke kan gå på vandet.
Den rationelle logiske tænkning som førte til, at Peter ikke længere vandrede på bølgerne, kender vi desværre også i vore liv.
Guds ord er fyldt med løfter om Guds godhed og almagt, men når bølgerne står højt, så bliver også vi nogle gange rationelle og logiske i vores tankegang, Det fører til, at vi mister troen og tilliden til det Guds ord siger.- og går derved glip af det MIRAKULØSE, som Gud kan, også i dag.
Gud har lovet i sit ord, at han vi l tage sig af os, når vi kommer til ham, med vore vanskeligheder, men vi må tillade Gud at komme til på sin måde, og ikke låse os fast på at Gud indgriben skal ske på vores måde
Vandrer vi i tro, eller sætter vi vor lid til vores fornuft og logiske tankegang?
Vandrer vi efter det vi ser, oplever vi angst, frygt og ufred. Vandrer vi i tro og tillid til Gud, vil vi opleve FRED midt i stormen.
”Gud, hjælp vor vantro og hjælp os til at fokusere på dig og dit ord i enhver situation vi møder her i livet. Styrk vor tro. Amen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar