ÆGTE TRO ER AKTIV – IKKE PASSIV
Jakob 2:14-25
Passiv tro siger: Lad mig vente at se, hvad Gud har til mig og så tage det derfra. Alt er forudbestemt og jeg kan alligevel ikke ændre noget. Det er alt sammen op til Gud – Jeg tager ikke nogle skridt i tro, men afventer stille og roligt situationen – Der er så mange, der siger, at de har handlet i tro, og ikke har fået det de ønskede.
Jeg er realistisk i mit Guds forhold og beder derfor ikke længere for syge og klarer mig selv. Jeg har set alt for mange skuffede mennesker Jeg forventer ikke noget indgriben fra Gud – men jeg tror på Gud, siger den passive.
Det kan desværre være ord og tanker fra den humanistiske ”passive” troende.
Jakobs brev skriver meget om sammenhæng mellem tro og gerninger:
”DER ER STADIG NOGEN IBLANDT JER,
DER MENER AT DET ER NOK
AT HAVE EN TROSBEKENDELSE, DER SIGER:
JEG TROR AT GUD ER ÉN.
UDMÆRKET, SÅ ER DU RETTROENDE –
MEN DET ER DE ONDE ÅNDER OGSÅ.
DE TROR DET SAMME,
MEN SKÆLVER I RÆDSEL”. Jakob 2:18-20
DEN ÆGTE TRO ER AKTIV OG LEVENDE!
Husker I beretningen om Bartimæus, så ville en passiv tankegang og handlemåde ikke have ført til noget som helst for Bartimæus!
Bartimæus tog ansvar for sit liv – Han havde hørt om Jesus, og aktiverede sin tro ved at handle – Han kaldte på Jesus flere gange.
Vi læser mange steder i evangelierne om dem der oplevede Guds indgriben i deres liv, fordi de handlede. F.eks.:
Ræk din arm frem, sagde Jesus til manden med en vissen hånd, og han rakte hånden frem og blev helbredt.
Den lamme mand, der blev firet ned til Jesus gennem taget – Han havde tro, men det havde vennerne også…
”HVORNÅR VIL DU LÆRE, AT DIN TRO
ER VÆRDILØS, HVIS IKKE DEN
OMSÆTTES I HANDLING. Jakob 2:20
Gud kalder os også til det i dag – Ikke en viden-kristendom, som kan være værdifuld for intellektet og humanistisk, men en aktiv, LEVENDE TRO, der hengiver sig til Gud og handler på Guds ord.
Frelse er IKKE baseret på vore gerninger – men ud af vor frelse, så følger gerninger til glæde for os selv og andre i vores omgangskreds.
1. Kor. 1:26-31
Tænk på et tidspunkt i dit liv, hvor du skulle løse en bestemt opgave i kirken, men du følte ikke, at du havde evnerne til det. Vi kan alle sammen af og til falde i den grøft, at vi føler at vi ikke kan det, som der bliver lagt hen til os – og slet ikke det som Gud lægger hen til os.
De gode nyheder til os er, at Gud ikke altid bruger de klogeste, eller de mest indflydelsesrige personer til tjeneste for ham.
Tværtimod. Gud bruger dem, der i denne verden virker som de helt almindelige, de svage, dem der ikke øver stor indflydelse – dem kalder Gud.
Jeg tror, Gud har to formål med at gøre det på den måde. For det første så kan han udføre større ting igennem dem der ikke forventede det. Han beviser ved sit kald til dig og mig, at det netop ikke er hvad vi kan i egen kraft, der betyder noget. For det andet så har Guds folk ingen grund til at rose sig.
De har netop ingen kraft i sig selv og ikke noget at rose sig af– kun det Gud har givet dem af hans styrke og visdom.
Gud er ikke interesseret vores egen kløgt og visdom. Han ser i stedet efter ydmyge mennesker, der erkender at de er afhængige af ham og som er villige til at stille sig til rådighed for ham – uanset hvad han kalder dem til at gøre.
Moses i Biblen, følte netop ikke at Gud kunne bruge ham, for han var jo ikke veltalende, men alligevel blev han en af de største ledere i den jødiske historie.
David var ung og havde ingen erfaring i krigsførelse, men Gud brugte ham til at dræbe Goliath med en sten.
Det er ikke afhængig af alder eller hvor kvalificeret du føler dig. Det der betyder noget, at vi stiller os til rådighed og adlyder ham – så vil han bruge os som redskaber i sin hånd.
HER ER JEG – BRUG MIG!
AF NÅDE ER VI FRELST VED TRO,
DET SKYLDES IKKE JER SELV, GUDS ER GAVEN.
DET SKYLDES IKKE GERNINGER,
SÅ NOGEN KAN ROSE SIG.
HANS VÆRK ER VI , SKABTE I KRISTUS JESUS,
TIL GODE GERNINGER, SOM GUD
FORUD LAGDE TIL RETTE,
FOR AT VI SKULLE VANDRE I DEM. Efes. 2:8-10
Ingen kommentarer:
Send en kommentar